Bodystorming og ikke-eksisterende døre

bitstrip

Hvis du lige så et par praktikanter gå ind ad ikke-eksisterende døre og tale med sig selv, så er det ikke sikkert, at det er fordi de er blevet sindssyge, men måske fordi de bodystormede!

User Experience Designere er ofte dem, som altid har farvede tuscher på deres skrivebord og en grøn post-it klistret fast på bagdelen, som et levn fra det seneste projekt. Nogle gange er metoderne lidt skøre, men kreativiteten og innovationsniveauet drives af naiviteten i bogstaveligt talt, at turde lege med en ide, uden at frygte hvad andre tænker.

Hvad er bodystorming?

Metoden, Bodystorming, er en teknik, du yderligere kan bruge i forbindelse med, at du har lavet dine ‘personas‘, som repræsenterer din brugermålgruppe, defineret i starten af din bruger centreret designproces. Bodystorming er nemlig brainstorming, hvor ideerne ikke kun forbliver ord og tanker, men hvor de afprøves på egen krop.

Bodystorming er ikke kun ideel at anvende til design af fysiske omgivelser og produkter, men er mindst lige så brugbar, hvis ikke mere brugbar, i forbindelse med konceptudvikling af software produkter, så som e-handelsløsninger. Dette er fordi produkter, som e-handelsløsninger med kompleks informations arkitektur, nogle gange kan virke misvisende på papir og fungerer helt anerledes i praksis.

Formålet med Bodystorming, er simpelthen at forstå, hvordan mennesket interagerer med sine omgivelser, ved at man som researcher og designer mærker det på egen krop. Det er billigt, hurtigt, lærerigt og ikke mindst sjovt!

Hvordan gør man så?

Først og fremmest skal du op af stolen. Når du Bodystormer, er det vigtigt at have et åbent sind, og sætte sig ind i en anden persons situation. Bodystorming er en slags rollespil, hvor du lever dig ind i scenariet, ved at opføre dig, som brugeren ville opføre sig, i en specifik situation. Vælg et scenarie og begynd at improviser, ved at røre ved tingene og læg mærke til, hvorfor du vælger at gøre de ting du gør, hvad din emotionelle reaktion er og hvordan du interagerer med omgivelserne, eller eventuel en prototype.

Det er en god ide at have en observator tilstede, der kan spørge ind til, hvorfor du tager de valg du gør, og som sørger for, at du hele tiden ”tænker højt” og lægger mærke til dine bevægelser. Man kan også invitere øvrige aktører til at deltage i processen, og bruge situationen til at indlede en dialog omkring løsningen.

Vi tager et eksempel:

Ditte og Mette er praktikanter hos Vertica, der Bodystormer ideer til redesign-anbefalinger til dagligvarekædens, Irmas, e-handelløsning.

Scenariet:

“Hvad ville jeg gøre hvis jeg var tilbudsjægeren Grethe og jeg stod i Irma og skulle handle ind?”

  1. Praktikanten Ditte AKA Grethe, går ind ad en “ikke-eksisterende” dør til Irma-butikken         (*Mette griner)
  2. Ditte AKA Grethe, kigger på “ikke-eksisterende”  pasta på tilbud. Hun ser at ugens tilbud på pasta ikke er billigere end den billigste pasta, der ikke er på tilbud. Så Grethe vælger pastaen, der ikke er på tilbud.
  3. Ditte AKA Grethe går over i vinafdelingen og kigger på “ikke-eksisterende”  tilbud. Hun kan kun lide hvidvin, så hun går over i hvidvinssektionen og vælger en vin.
  4. Nu skal Ditte AKA Grethe over i den “ikke-eksisterende” kødafdeling og vælger noget kød på tilbud.
  5. Mette spørger hvad Grethe kigger efter. Ditte AKA Grethe siger, at hun kun vil have kød med et “ikke-eksisterende”  fedtindhold på under 10%.

Hvad fik vi ud af det udover et godt grineflip?

Vi fandt ud af, at Grethe gerne vil have muligheden for at sammenligne tilbud, med produkter der ikke er på tilbud, hvilket ikke var muligt på e-handlen.

Vi fandt også ud af, at det var tidskrævende for Grethe at gå frem og tilbage mellem de forskellige afdelinger, når hun kun ville have tilbud.

På e-handlen var samtilige tilbud samlet på et og samme sted, uden sorteringsmuligheder. Ved hjælp af bodystorming, så vi at det var  frustrerende for Grethe, at skulle rode sig igennem en masse tilbudsvarer, hvis de, på en eller anden måde, ikke var sorteret efter fx fedt procent eller vintype, nu hun kun ledte efter kød med max 10% fedt og hvidvin.

Hvor absurd det end må lyde, så gav denne bodystorming et godt indblik i Grethes adfærd. Ved at gå frem og tilbage og kigge på de forskellige produkter, gav det et godt billede af hvordan det ville fungere, hvis de fysiske butikker var indrettet som på e-handlen.

Irma stræber efter at levere den samme gode oplevelser på deres e-handel, som de er kendt for i deres fysiske butikker. Derfor var dette vigtige erfaringer og opdagelser vi gjorde os.

Merry Bodystorming!

Bliv inspireret af Mel Gibsons bodystorming i filmen ‘What Women Want’

Kategorier: UX

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s