Gaveøkonomi in action

Det var under en rundrejse i mellemøsten, at jeg første gang blev introduceret for begrebet ”gaveøkonomi”. Jeg var så heldig at rejse med Ane, som er antropolog, og hun kunne perspektivere de kulturmøder vi oplevede, heriblandt forskellige kulturers versioner af gaveøkonomi.

Vi havde en mellemlanding i Egypten, og havde lige præcis tid nok til at se pyramiderne inden vi skulle videre. Vi prajede en taxa og kørte derud. Taxachaufføren var utrolig venlig og informativ og gjorde en masse for fortælle om byen og give os en god oplevelse. På vej tilbage til lufthavnen ville han gerne have, at vi lige kiggede forbi en ”papyrus-fabrik/butik” (aka turistfælde), hvor han kendte ejeren. Vi fornemmede at målet var at få os ind i butikken, så vi kunne købe en masse souvenirs vi egentlig ikke havde brug for og takkede pænt ”nej”. Resultatet blev, at taxachaufføren blev utrolig fornærmet og ikke talte til os hele vejen tilbage til lufthavnen. Det var tydeligt, at hans venlighed var en gave vi ikke havde sat pris på, for havde vi gjort dette ville vi selvfølgelig have gjort ham den tjeneste at besøge papyrusbutikken.

I sommer oplevede jeg en anden version af gaveøkonomi in action…

Gaveøkonomiens ABC

Gaveøkonomi betegner en social struktur, hvor gaver/varer/tjenesteydelser udveksles uden en klar aftale om at få noget igen. Når du køber en ny trøje i en butik er der en klar aftale – du får trøjen, og butikken får prisen på varen, fx 500 kr. Ved gaveøkonomi er der ikke denne direkte udveksling, men snarere en forventning om at gavmildheden returneres på et senere tidspunkt. Hvis du hjælper en ven med at flytte, så forventer du også at han kommer og hjælper dig, når du skal flytte. Giver du en veninde en gave på hendes fødselsdag, så har du også en forventning om at få en gave når det er din fødselsdag.

Det oprindelige formål med gaver var at overføre anerkendelse og ære – ved at give bliver man anerkendt / får ære for sin gavmildhed. Modtageren står så i ”æresgæld”, som bør udlignes. Det er dårlig stil at betale sig ud af denne æresgæld; hvis fx du giver en omgang næste gang du er i byen med vennerne, så vil du undrer dig meget hvis en fra gruppen kom og gav dig 40 kroner kontant. I stedet forventer du, at han også giver en omgang.

Gaveøkonomien er udbredt på tværs af kulturer, men en af forskellene fra kultur til kultur er den tid hvormed giveren forventer at få ”gengældt” sin gave. I eksemplet med vores Egyptiske taxachauffør helt klart at hans tidshorisont var kortere end vores. Vi havde nok tænkt, at han skulle have drikkepenge ved turens afslutning, hvilket han ikke fik, fordi han var så sur!

Gaveøkonomi og e-handel

I sommer fløj vi til de Kanariske Øer på vores sommerferie. I flyveren lød følgende over højtaleren hen imod turens afslutning: ”Lige inden vi tog af sted fra Billund lykkedes det os at få fat i nogle friske kanelsnegle. Vi kommer derfor rundt med lune kanelsnegle – de er helt gratis… Vi kommer også rundt med kaffe, en kop kaffe koster 20 kroner. ”

Ja, vi købte selvfølgelig en kop kaffe til at nyde sammen med vores lune kanelsnegl, og de smagte godt. Dette er et glimrende eksempel på gaveøkonomi. Ved at give en gave bliver modtageren selvfølgelig glad, men også mere gavmild, og er derfor mere opsat på at give igen/købe.

Inden for e-handel er det udbredt at give gaver til kunder for derved at få dem til at komme igen og købe mere. Jeg har set eksempler hvor kunder modtager ”fri fragt”-kuponer eller faktiske varer. Hvis din webshop har en grænse for minimumskøb – så er der vel ingen grund til at lade være, hvis du kan forære en gave til 25 kr, men sikre et salg til 500?

Hvis du har oplevet andre – måske mere skjulte – former for gaveøkonomi inden for e-handel, så vil jeg meget gerne høre om dette.

1 kommentar »

  1. Det varmer mit indre antropolog-hjerte at læse dit gode indlæg 🙂
    Mange succesfulde bloggere oplever også en form for gaveøkonomi. Har man rigtig mange læsere, er det næsten sikkert, at man får diverse produkter tilsendt gratis. Håbet fra afsenderen er naturligvis, at bloggeren skal føle sig så venlig stemt, at hun anmelder produktet.
    Så du skal nok snart til at have din egen døgnboks 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s