Interview med Anders Hejlsberg ved GOTO

Om onsdagen lavede jeg mit andet og sidste interview i forbindelse med GOTO konferencen. Jeg var så heldig at få lov at tale med Anders Hejlsberg, hvilket naturligvis var en kæmpe oplevelse, for som .NET udvikler og sprog entusiast bliver det ganske enkelt ikke større. Helt ubevidst var det samtidig rigtig god timing, da han benyttede konferencen til at lancere TypeScript, som han har arbejdet med de sidste to et halvt år.

Jeg synes vi havde en rigtig hyggelig snak, så jeg håber at du får bare en brøkdel så meget glæde af at se videoen, som jeg havde af at lave den.

Kategorier: Udvikling

Tagged as: , ,

2 Comments »

  1. Godt interview!

    Jeg er dog ikke helt enig med manden,
    dynamic typing er ikke årsagen til uhåndterlige JS applikationer. Sikkerhedsnettet (han nævner) bør komme fra test og god komponent arkitektur. Med anvendelse af mønstre som JQuery plugins og Module pattern og evt. jævnlig kompilering med JSLint, så når man langt.

    Statisk typed sprog er mere udsatte for dårlig arkitektur fordi de netop mangler funktionalitet som findes i dynamisk typed. Det lugter lidt af ‘Don’t trust the developer’.

    Dårlig arkitektur i JS kommer af dårlige arkitekter. Jeg kan dog godt se det fra det perspektiv hvor man skal forholde sig til en virkelighed hvor mange udviklere enten ikke har kompetencen eller motivationen til at lave ordentligt arkitektur i JS, og derfor skal halv-gardere sig med noget prekompilering. Også som Christian nævner at det bliver en blanding af ‘PHP’ scriptere og backend udviklere der mødes om at lave frontend og derfor er ansvaret for arkitekturen spredt.

    Arbejdet med async programmering lyder interessant 🙂

  2. Tak skal du have Kenneth.

    Jeg vil nødigt gå ind i en diskussion om statiske kontra dynamiske sprog – og heldigvis behøver jeg ikke vælge, da det for mig at se handler om “right tool for the job” alt efter hvad man laver.

    Det smarte ved TypeScript er at det er et superset og at det altså er valgfrit i hvilket omfang man vil benytte sig af de forskellige features sproget tilbyder – som eksempelvis typesystemet. Det begrænser på ingen måde muligheden for at skrive dynamisk Javascript, hvis ikke man ønsker det. TypeScript giver desuden nogle af de samme ting som JSLint, og gør at man ikke behøver nogle af de mønstre vi ellers hele tiden gentager, fordi vi får abstraktioner som classes og interfaces som en del af sproget.

    Vi kan blive enige om at man kan skyde sig selv i foden ligegyldigt hvilket sprog man benytter, så der er ikke nogen erstatning for at skrive god kode. Jeg er til gengæld ikke enig i at det skal betyde at der ikke er gevinster ved static typing eller at man ser mere dårlig kode skrevet i statisk typede sprog. Skal jeg argumentere for noget er det nærmere at hvis man overtager noget dårlig kode, så vil jeg foretrække at det i det mindste er skrevet i et typestærkt sprog.

    Jeg tror du misforstår min kommentar omkring frontend udviklere med en baggrund i php, ruby eller andre platforme. Det er ikke noget problem at lave en ordentlig arkitektur fordi man er et team af udviklere med forskelligt fokus – det gør vi hele tiden. De forskellige kompetencer giver derimod et stærkt team og man får mulighed for at lære af hinanden. Min pointe går på at gøre det lettere at “mødes på midten” og have nogle værktøjer som alle har glæde af.

    Ja, de nye async features er rigtigt lækre 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s