O’REILLY Fluentconf 2012: Dag 2

Efter førstedagen med de forskellige workshop, er konferencen nu egentlig i gang.

Brendan Eich (Javascriptens fader) fra Mozilla lagde ud med en historisk gennemgang af JS’ens ret hårde opvækst, og hvad der er kommet til nu her i ES5  og hvad der er på vej i ES6 (også kaldt ES.Next).

Lea Verou tæskede alle i salen igennem med Regular Expressions og benyttede denne fantastiske app til at gennemgå syntaksen for hvad der også kaldes ASCII Puke. Godt udgangspunkt hvis man lige skal ha’ teknikkerne støvet af.

Steven Souders – performance freak fra google talte igen igen om performance ved javascript snippets. 3. parts scripts som facebook likes, twitter, reklame banner osv. man kan ha kørende på sit site. Problemet er at man så ikke længere har fuld kontrol over performance og er de dårlig skruet sammen kan de blokere for eget indhold.

Et eksempel var et stort amerikansk nyhedssite, der i Kina havde loadtider mellem 20-30 s per side. Det var så fordi de havde  inkluderet twitter scripts i headeren så alt deres andet indhold skulle vente på at den timede ud – twitter er blokeret i den store kinesiske proxy 🙂

Eric Bidelman fra Google (og contributor til HTML5Rocks) viste ’10 Things You Didn’t Know HTML5 Could Do’ og jeg må sige han havde et par nye tricks med. Det er dog stadigt i de seneste builds af Webkit (Canary), men det er spændende at se lidt af fremtiden og hvor meget energi browserproducenterne lægger i disse features. Live media streaming, filesystem input output, WebGL/3D, GamePad API for spilkonsol input til spiludviklerne. Jowjow det bliver taget seriøst.

Et frisk pust sidst på eftermiddagen var to ultra geekede youtube udviklere, der havde sneget sig ud fra Google bunkeren. Den ene sidder med flashudgaven af deres player og den anden er devlead på HTML5 udgaven. De goof’ede en del rundt på scenen og afspillede youtube-katte-videoer, men gav også en spændende indsigt i deres performancearbejde og hele Flash vs. HTML5 snakken.

Slides fra konferencen bliver offentliggjort løbende eller fang #fluentconf på twitter.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s