Agile Team Coaching – hvad er det for noget? Del 2

Et par gode værktøjer jeg fik med.

Der var masser af guldkorn i de to dage kurset varede, men de to største for mig var Levels Of Listening og Powerful Questions.

Agile Team Coaching

De fleste mennesker vil kunne skrive under på, at der er intet så bekræftende som at blive lyttet rigtigt til. Desværre sker det alt for ofte, at lytteren ikke “lytter dybt nok”, men blot sidder og venter på at komme til orde med egne betragtninger, erfaringer, kloge og velmenende ord, modtræk til emnet osv.

Levels of listening er en teknik der går ud på, at bevæge sig ned i de “3 niveauer man kan lytte på“. Det er supersvært og er noget der skal øves før man mestrer det…igen og igen.
•    Level 1 – Indre lytning.
Når man lytter på Level 1 drejer det hele sig om lytteren. Du hører hvad der bliver sagt, men fortolker det hele igennem din egen linse. Alt hvad der bliver sagt bliver af lytteren fortolket igennem filteret “hvilken betydning har det for mig?”
•    Level 2 – Fokuseret lytning.
Når man lytter på Level 2 er der en direkte linje mellem taler og lytter. Lytteren er “på talerens side” – dybt fokuseret på hvad der bliver sagt. Fri for at lytte gennem den personlige linse lyttes og responderes der i nuet – med spørgsmål og stilhed der hjælper taleren videre med at fortælle hvad han har på sinde.
•    Level 3 – Global lytning.
Alt er til lytterens disposition når man lytter på Level 3. Talerens tonefald, positur, ændringer i kulde/varme, lydene omkring dig – alt dette opfanges og bruges af lytteren. Der er stadig en direkte linje mellem lytter og taler – nu udvidet med en “alt opfangende antenne”. Det er her intuitionen lever – og denne benyttes i rigelige doser af lytteren. Det betyder ikke noget om intuitionen er rigtig – bare lytteren ikke er nært knyttet til hen intuition. Husk at du ikke ved hvad det virkelig er taleren vil sige – så vær vågen, lyt og reagér med følelser i stedet for fornuft.

Agile Team Coaching

Et er at lytte – noget andet er at spørge. Mange spørgsmål stilles med “ønsket om at høre et bestemt svar”. Dette er vel næppe et spørgsmål, men mere en slags kontrolforanstaltning.
Powerful questions er ikke skåret over en bestemt skabelon, men defineret som værende
•    Ægte åbne
•    Ikke stillet med et korrekt svar i som ønsket udfald
•    Døråbnere for yderligere løsninger
•    Døråbnere for yderligere kreativitet og indsigt

Som en klog mand sagde: “It’s better to know some of the questions than all the answers

Eksempler på Powerful questions kunne være:
•    Hvordan kunne du forestille dig at forbedre situationen?
•    Hvilke andre vinkler kan du se på denne problemstilling?
•    Hvad ville være dit ønskescenarie her?

– alle spørgsmål der opfordrer den adspurgte til selv at komme med løsningsforslag, men husk at disse er værdiløse hvis de stilles med ønsket om et bestemt svar.

Gør dig nogle tanker om hvordan du lytter og spørger næste gang du står i situationen – hvem ved – måske en lille tanke starte en revolution?

Jesper Berg
Vertica A/S

Kategorier: Udvikling

Tagged as: , , ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s