Introducing .NET Core 3 @ Anglebrackets

Netop afsluttet dagens Keynote ved Scott Hanselman, som altid leverer en solid og underholdende præsentation, sidder vi nu klar til at komme i gang med dagens første session, “Introducing .NET Core 3”. Og mens man helt sikkert hurtigt kan Google sig frem til alle nyhederne, handler det i høj grad også om vælge sessions med de dygtige speakers – og her falder Scott Hunter og Jeff Fritz godt ind i.

Præsentationen baserer sig på udviklingen af en Pizza Store app, en SPA med ASP.NET Core, hvor Jeff og Scott har fokus på udvikleroplevelsen og teknologistakken, helt fra front-end til back-end, herunder  MVC/Razor Pages, WebAPI, SignalR, Blazor, WebAssembly, Worker services og gRPC.

Præsentationen bød også på et hurtigt, men super cool, eksempel med brug EPPlus biblioteket (https://github.com/JanKallman/EPPlus), som gør det nemt at eksportere data til Excel-format. Det skal der kigges nærmere på, når vi er tilbage på kontoret.

Lidt reklame for Telerik var der også tid til. De har udviklet en lang rækkke Blazor komponenter, som på alle måder minder om “de gamle dage” med ASP.NET WebForms, men hvor server-side/PostBack oplevelsen nu er erstattet af SPA og JavaScript.

Kort om Worker Services – som er en ny feature – der bl.a. inkluderer et specifikt projekttemplate, som giver mulighed for at lave long-running services, hvilke bl.a. kan deployes som f.eks. en Windows Service ved brug af Microsoft.Extensions.Hosting.WindowsServices pakken (https://devblogs.microsoft.com/aspnet/net-core-workers-as-windows-services/) eller som en Linux daemon.

Rigtig fin præsentation – en skam tiden løb fra dem, så de desværre måtte skynde sig ignenem gRPC eksemplet. 4/5 herfra.

Kategorier: AngleBrackets2019

Tagged as: ,