Marketing automation: Sådan kommer din virksomhed i gang

Mange virksomheder har nok allerede fingrene nede i dele af marketing automation, fx e-mail marketing. Men har du ambitioner om at rulle marketing automation fuldt ud i din virksomhed, kræver det, at du har adgang til de rigtige ressourcer, og at der er helt klare processer på tværs af organisationen.  

I det her blogindlæg bliver du klogere på, hvordan du sikrer, at din virksomhed er moden til at implementere marketing automation fuldt ud.

Hvad er marketing automation?

Marketing automation handler overordnet om at automatisere dine marketingtiltag på tværs af alle dine kanaler – eksempelvis blog, e-mail, websites, retail og sociale medier. På den måde kan du optimere din kommunikation med dine kunder og styrke kundernes oplevelse af din virksomhed.

Marketing automation forudsætter, at du investerer i et marketing automation system, som giver dig værktøjerne til at kunne opsamle viden om dine besøgende og potentielle kunder – og på baggrund af den viden gøre dig i stand til at levere det rigtige indhold til de enkelte personer på de rigtige tidspunkter.

Med marketing automation kan du:   

  • automatisere dine aktiviteter
  • spare tid
  • forbedre kundeoplevelsen
  • få bedre indsigt i performance
  • optimere konverteringen
  • arbejde på tværs af teams og forretningsområder    

Er din organisation klar?

Inden du kaster dig ud i marketing automation skal du sikre, at din virksomhed internt er aligned, og at du har involveret de relevante forretningsområder i virksomheden – ex. marketing, salg, kundeservice og retail.

Det kan være en udfordring, fordi mange virksomheder i dag anvender nogle af de kanaler som indgår i marketing automation, og når der skal skalleres til næste niveau med fuld udrulning, kan det være svært at få alle med ombord.

Samtidig skal du sørge for at have helt klare processer i virksomheden, så du kan sikre, at din investering i ny marketing automation-software er pengene værd og bliver konverteret optimalt i forhold til de målsætninger, du har formuleret for marketing automation. Det er relevant, fordi softwaren ofte kan være ganske dyr.

Du skal med andre ord forholde dig til, hvad systemet skal kunne, og hvad skal organisationen præstere for at opnå det ønskede udbytte?

Relevante ressourcer kan eksempelvis være: 

  • E-mail-marketer til håndtering af opsætning af mails samt opfølgning på performance.
  • Grafiker til udformning af content, html, CTA’s samt sikring af udtryk og DNA.
  • Tekstforfattere til formulering af tekster samt sikring af korrekt kommunikation og tone of voice.
  • Oversætter – enten internt eller via bureau.
  • SoMe ressourcer til koordinering på tværs af sociale medier, apps.
  • Content og kampagneansvarlig til sikring af kampagneplan på tværs af organisationen, kanaler samt kundesegmenter (leads).
  • BI kan være relevant ved større volumen

De processer, du med fordel kan kigge på, er:

  • Hvordan udfører I en kampagne/aktivitetsplan på bedste vis – på tværs af teams og med kunden for øje?
  • I hvor god tid skal I have en plan for en aktivitet på plads for at alle roller og teams kan være klar?
  • Hvem er ansvarlig for udførsel/opsætning og opfølgning?
  • Hvordan sikrer I at performance og optimeringsmuligheder deles på tværs af organisationen?
  • Hvem er relevant at inddrage i marketing Automation og hvorfor (stakeholders)?

Hvad skal du have styr på inden du går i gang?

Hvis du ikke har arbejdet med marketing automation før, eller du skal udbrede kendskabet internt i din organisation, kan det hjælpe at kigge på områderne illustreret i figuren nedenfor.

Ved at gennemgå punkterne i figuren sammen med den tilhørende tjekliste kan du få et billede af, hvor moden din organisation er til at udføre marketing automation. Det giver virksomheden et sundt realitetstjek.

For hvert område vil du skulle involvere interessenter, sparringspartnere og eksempelvis udbydere af marketing automation i mindre eller højere grad.

Tjekliste til figur: 

  • Roller: Hvem har I, der kan udføre og håndtere marketing automation (internt/eksternt)?
  • Organisation: Hvor modne er I til at påbegynde marketing automation, samt hvordan passer det ind i jeres organisation?
  • Økonomi: Hvad er planer for budget og investering i et system? Herunder tag højde for opstart samt løbende udgifter.
  • Kunder: Hvad er kundepotentialet, og hvor mange kunder har I til at starte med?
  • Data: Skab overblik på eksisterende data (kundedata, performance) samt hvor data er gemt. I denne forbindelse kan I også kigge på GDPR reglerne, så I har bedste udgangspunkt ift. jeres data, og hvordan de må anvendes.
  • Leads & funnels: Skab udgangspunkt for at få inddelt jeres data korrekt – dvs. bliver det betragtet ens i eks. marketing vs. salg og på hvilket lead niveau har I flest leads.
    Systemer: Hvilke systemer har I? Herunder både til at udføre MA, opsamle data og evt. til performanceevaluering samt tracking. Hvilket systemmæssigt miljø (ex. crm) skal marketing automation indgå i?
    Segmentering: Arbejder I med segmentering af jeres kunder/målgrupper og i så fald hvordan passer det ind i korrekt brug af marketing automation? Tænk her også på tværs af ex. lande, produkter, produktkategorier, retail/butik, sælgerperformance mv.
    Kanaler: Hvilke kanaler har I til at drive marketing automation? Som nævnt tidligere forudsætter korrekt marketing automation en kombination af flere kanaler. Er I klar til den kompleksitet og herunder sammenkobling? Har I både trafikskabende og konverteringer muligheder?
    Performance & Mål: Hvordan performer I i dag på eksisterende kanaler – SoMe, retail, web, app, email osv?

Skal vi hjælpe dig i gang?

Hvis du vil vide mere om marketing automation, har brug for hjælp til at komme godt i gang eller sparring er du velkommen til at tage fat i Vertica.  Vertica kan være behjælpelig i hele processen, og vi kan påtage os rollen alt efter behov og område.

Du kan læse mere om vores ydelser inden for marketing automation på vores website lige her.