Facebook firmaside: har I fingeren på pulsen?

Behovet for at blive notificeret, når der har været aktivitet på ens sociale medier og herunder, ens Facebook firmaside kan variere. Benyt derfor muligheden for tilpasning, hvor du kan vælge:

  • Hvor ofte du vil notificeres
  • Hvad du vil notificeres om
  • Hvor henne du vil notificeres
    • Facebook
    • E-mail
    • SMS

Hvis I har en side med meget aktivitet med flere ugentlige opslag og måske kombineret med diverse Facebook kampagner, så vil det være klart anbefalingsværdigt at blive notificeret så ofte som muligt, således at I kan følge med i, hvordan jeres publikum reagerer og responderer på jeres aktivitet – besvarelse og opfølgning på spørgsmål og kommentarer anses som værende god service og må næsten siges at være forventeligt. Næsten allervigtigst er det dog at besvare mulige negative kommentarer og få navigeret dialogen over på et andet medie, som eksempelvis mail.

Derfor bør I overveje frekvensen i notifikations flowet og tilpasse indstillingerne til jeres behov og vurdere om I vil notificeres via SMS, E-mail, eller blot når du er logget ind på din firmaside.

Sådan gør du

For at kunne redigere i notifikationsindstillingerne skal I selvsagt være logget ind på jeres Facebook firmaside. Herefter skal I gå til Indstillinger for derefter at vælge Notifikationer i menuen til venstre.Notifikationer.facebook

Øverst har I tre muligheder, hvor I kan angive om I vil blive notificeret hver gang der er aktivitet på jeres side, eller blot få en opdatering hver 12-24 time. Alternativt kan I markere Fra, hvor I overhovedet ikke vil modtage nogle notifikationer, hvilket vi dog ikke kan anbefale.

Dernæst fremgår diverse muligheder, hvor I kan vælge eller fravælge, hvad I præcis vil notificeres om. Måske er det irrelevant at få en melding om nye likes til jeres side, tryk da Deaktiver.

De tre næste punkter giver jer mulighed for at blive prikket på skulderen hvis firmasiden modtager en besked, men også mulighed for at vælge om I vil blive notificeret via E-mail samt SMS.

Alt sammen gør, at I kan modulere notifikations niveauet, således at I altid kan have fingeren på pulsen, når det er aktivitet på jeres side – eller modsat, så kan I skrue ned for niveauet af Facebooks push beskeder.FÅ EN GRATIS GENNEMAGANG2 (2)