Skab et bedre købsflow med tunneldesign

Tunneldesign betyder at du slanker siderne i dit købsflow, så de understøtter kundens behov og fokus i købsprocessen.

Når kunden går fra kurven og ind i dit købsflow ved at klikke på ”Gå til kassen”-knappen, fokuserer hun på at få afsluttet sin ordre. Hun har på dette tidspunkt hverken brug for den primære navigation til kataloget, dit søgefelt eller anden navigation, der leder væk fra købsflowet. I stedet er det væsentligt, at kunden føler sig tryg og parat til at gennemføre handelen og lægge en ordre hos dig. Præsenter derfor al relevant information om ordren, levering og betaling, samt andre tryghedsskabende elementer på siderne i købsflowet (og måske andre informationer, alt efter din forretning). Og undlad alt det, som ikke har relevans for købsprocessen.

Sport24Sport24

Sport24.dk bruger tunneldesign. På det øverste billede ses headeren, som den ser ud når kunden navigerer rundt på sitet. Nederst ses den slankede udgave, hvor navigation, kurv, søgefelt og andre elementer er fjernet og erstattet med et meget enkelt design, der understøtter købsflowet og de handlinger brugeren nu skal foretage for at lægge ordren.

Husk at det ikke kun er i headeren, men ofte også i footeren, der findes links til det øvrige site uden for købsflowet. Footeren bør derfor også slankes og målrettes kundens købsproces. Dette gør Matas.dk blandt andet.

Matas

Matas

Matas.dk slanker footeren. I købsflowet er både de tre USP’er og footerens servicemenu fjernet. Det eneste der præsenteres er korttyper, et link tilbage til forsiden og handelsbetingelser.

Kunden skal selvfølgelig have mulighed for at gå tilbage til det øvrige site. Dette løses oftest med et tekstlink i toppen og bunden af købsflowets første side, hvor kunden kan navigere tilbage til forsiden eller kataloget. I de efterfølgende trin i flowet linkes der tilbage til den forrige side i købsflowet. Derved bliver kundens navigation i flowet lineært, hvilket gør de forskellige trins sammenhæng let at overskue og samtidig sikres det at kunden ikke kan komme til at springe et trin over.

Flere eksempler på tunneldesign

Wupti.com

WuptiWupti

 

Irma.dk  

Irma

Irma

 

Zalando.dk

Zalando

Zalando

 

Homedepot.com

Homedepot

Homedepot

 

Nike.com

Nike

Nike

 

Hvis ikke allerede du har implementeret et tunneldesign i dit købsflow, kan vi klart anbefale dig at gå i gang med det.

Kategorier: E-handel, UX

Tagged as: , , , ,