Bliver FB og Twitters købsknap en succes?

Twitter har netop fulgt efter Facebook og er begyndt at teste køb direkte fra deres platform. 

https://blog.twitter.com/2014/testing-a-way-for-you-to-make-purchases-on-twitter
https://www.facebook.com/business/news/Discover-and-Buy-Products-on-Facebook-Test

Funktionerne taler ind i begrebet hyper-convenience, og målet er at fjerne så meget af det besvær, som en normal købsproces involverer. Men kan dette samtidig gå hen og blive funktionens akilleshæl?
En købsbeslutning træffes ikke alene på baggrund af en omtale på Facebook og spørgsmålet er om man kan forvente at selve købet foretages på Facebook.
Hvad med reviews, detaljeret produktinfo, leverandørtryghed, betalingssikkerhed, returningsregler osv. som vi ved er en vigtig del af købsbeslutningen?

Tiden vil vise om direkte køb fra sociale netværk bliver den næste revolution indenfor ehandel (og dermed de sociale netværks ultimative monetariseringsmodel) – eller om den ender som en rigtig tænkt service på det forkerte sted.

Hvilke udfordringer kommer du som brand- og shopejer til at møde?
Introduktionen af købsknapperne fortæller ikke meget om de bagvedliggende mekanismer. Hvordan identificeres produkter, hvilke forhandlere vil blive tilgodeset, hvortil sendes ordrerne, hvem har ansvaret i forbindelse med fulfilment, hvem håndterer returvarer osv..
Men mon ikke vi kan antage, at FB og Twitter vil læne sig op ad Amazons forretningsmodel, hvor de agerer udstillings- og betalingsvindue for produkterne, men kontraktsligt overlader alt andet til forretningen. 

Det sætter fokus på shopejerens evne til at udstille et opdateret, beriget og brugbart produktfeed og til effektivt at kunne håndtere ordrer, der kommer fra andre digitale kanaler end den, man selv ejer. 
Fremtiden kommer i endnu højere grad til at kræve, at man accepter, at en del af salget ikke kommer til at foregå på ens eget commerce site, og at man istedet arbejder systematisk med at gøre det let for andre at udstille og sælge ens produkter.

Glem alt om brand-kontrol – den har du alligevel mistet for længe siden og kom igang med at lægge en plan for, hvordan du bedst muligt understøtter salg via en række digitale kanaler, som ikke er under din kontrol. Dem der gør det godt kommer til at vinde markedsandele. 

Kategorier: E-handel

Tagged as:

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s