Anatomien bag Search Suggest

Hvis du arbejder på at lave en god søgefunktion på dit website, har du helt sikkert tænkt på at indarbejde en “suggest-funktion”, der foreslår brugeren, hvad han kan taste ind i søgefeltet. Men har du tænkt over, at søgeforslagene i deres natur kan være vidt forskellige afhængigt af, hvad du vil opnå? Jeg ridser her anatomien for Search Suggest op – sæt dig ind i den inden du starter udviklingen eller forbedringen af din egen søgefunktion.

(English version of this blog post is available)

Ideen bag Search Suggest

Google gjorde suggest-funktionaliteten populær i 2008, hvor de introducerede den som et eksperiement. Målet var at hjælpe brugerne med at formulere søgninger, reducere stavefejl og reducere antallet af tastetryk.

Google udbredte og populariserede suggest-funktionaliteten i 2008.

Google udbredte og populariserede suggest-funktionaliteten i 2008. I dag er den en selvfølge på mange websites.

Googles suggest-funktion kom i øvrigt senere til at hedde Autocomplete. Andre benævnelser, du vil støde på, er “type-ahead” og “search assist”.

Men Googles udgave repræsenterer kun én af i hvert fald fire typer Search Suggest:

  • Populære søgninger
  • Minisøgeresultatet
  • Registeropslaget (auto complete)
  • Søgehistorik

Og som altid når man begynder at kategorisere, skal vi lige have en hybrid med til sidst 🙂

Type 1: Populære søgninger

Denne type Suggest viser, hvad andre brugere har tastet ind af søgeord, og viser de mest populære øverst i listen af forslag. Typen er meget udbredt, formentlig fordi det netop var denne type, som Google oprindeligt lancerede. Når brugeren vælger et af søgeforslagene, udføres den pågældende søgning, og brugeren ender med et (forhåbentligt godt) søgeresultat.

Search suggest af denne type er især god til at:

  • Hjælpe med at formulere nye søgninger, hvor brugeren er lidt på glatis (f.eks. fordi området han søger i, er nyt for ham).
  • Opfordre til eksplorativ frem for målrettet søgning – brugeren bliver let inspireret til søgninger.
Amazon anvender Suggest der viser, hvad andre brugere har søgt på. Bemærk, at nogle af søgningerne er afgrænsede til et bestemt område af butikken - en snild måde at få flere brugere til at filtrere på.

Amazon anvender en Suggest, der viser, hvad andre brugere har søgt på. Bemærk, at nogle af søgningerne er afgrænset til et bestemt område af butikken (“in Movies & TV”) – en snild metode til at få flere brugere til at anvende et relevant filter.

Københavns Kommune anvender også en visuel simpel udgave af en Suggest der foreslår "gode søgninger". Nytteværdien er åbenbar - det er ikke nemt som bruger at huske på tekniske termer som "barselsrefusion" - men søgefunktionen hjælper til her.

Københavns Kommune anvender også en visuel simpel udgave af en Suggest, der foreslår “gode søgninger”. Nytteværdien er åbenbar – det er ikke nemt som bruger at huske på tekniske termer som “barselsrefusion” – men søgefunktionen hjælper godt til her.

Zalando bruger suggest-funktionaliteten aktivt til at få brugerne til at søge mere specifikt og dermed bedre. Der er helt sikekrt flere brugere der blot ville skrive "cowboybukser" end "cowboybukser denim". Men sidstnævnte foreslås som det primære - og det er nok et godt gæt på hvad brugeren egentlig leder efter.

Zalando tilpasser suggest-funktionaliteten aktivt for at få brugerne til at søge mere specifikt og dermed bedre. Der er helt sikkert flere brugere der blot ville skrive “cowboybukser” end “cowboybukser denim”. Men sidstnævnte foreslås som det primære – og det er nok et godt gæt på hvad brugeren egentlig leder efter.

Type 2: Minisøgeresultatet

En helt anden, men også ret udbredt udgave af Search Suggest kan betegnes som “minisøgeresultater”. Her vises faktiske resultater i dropdown-listen – så for hvert tastetryk brugeren foretager, kommer der altså et opdateret søgeresultat. Derfor kaldes denne type suggest også visse steder for “instant results”. Når brugeren vælger et resultat, kommer han direkte til indholdet og altså ikke til et ‘stort’ søgeresultat.

Denne type suggest er især god til:

  • at promovere specifikke sider eller produkter på dit website
  • at understøtte hurtig og effektiv søgning

Særligt for minisøgeresultater bør du stærkt overveje at afslutte dropdown-menuen med et link der hedder “Se alle søgeresultater” – gerne med en angivelse af, hvor mange resultater søgningen i alt giver. Brugertests, som vi har foretaget i Vertica, viser, at brugerne ellers kan opfatte suggest-menuens resultater som værende udtømmende – er produktet ikke i menuens udvalgte resultater, konkluderer brugeren, at det slet ikke er i butikken.

Dpreview har dybdegående anmeldelser af digitalkameraer og lader brugerne komme direkte til indholdet via suggest-funktionen. Der henvises dog også i visse søgninger til kategori-sider ("See all Nikon products")

Dpreview har dybdegående anmeldelser af digitalkameraer og lader brugerne komme direkte til indholdet via suggest-funktionen. Der henvises dog også i visse søgninger til kategori-sider (“See all Nikon products”)

Irma hjælper kunden med at komme hurtigere igennem supermarkedet. Man kan lægge i kurven direkte fra suggest-dropdown'en - så det er ikke engang nødvendigt at gå til produktsiden inden næste søgning foretages.

Irma hjælper kunden med at komme hurtigere igennem supermarkedet. Man kan lægge i kurven direkte fra suggest-dropdown’en – så det er ikke engang nødvendigt at gå til produktsiden inden næste vare foretages.

Gyldendal præsenterer et stærkt kategoriopdelt mini-søgersultat i deres Suggest. Måske forsvinder overskueligheden en smule - men på den anden side åbenbares det for brugeren at Gyldendal har andet end bøger - der er fx også forfatterportrætter og kurser.

Gyldendal præsenterer et stærkt kategoriopdelt mini-søgersultat i deres Suggest. Måske forsvinder overskueligheden en smule – men på den anden side åbenbares det for brugeren, at Gyldendal har andet end bøger – der er fx også forfatterportrætter og kurser. Bemærk også, hvordan visningen af hver type resultat er skræddersyet. Brugerratings og antal kommentarer for bøgerne er taget med som en særlig relevant information.

Type 3: Registeropslaget (auto complete)

Registeropslag, eller måske bedre betegnet ‘auto complete’, ligner til tider populære søgninger, men de er af natur helt anderledes. De tager udgangspunkt i et opslag i det fulde produktkatalog eller database over det indhold, som websitet udstiller. Indholdet i denne type suggest er altså mere statisk idet det repræsenterer et dump af en produktdatabase og ikke umiddelbart påvirkes af brugernes interaktion. Til forskel fra minisøgeresultatet er sorteringen ikke altid efter relevans men f.eks. alfabetisk.

Registeropslaget er især god til:

  • At hjælpe brugeren, når det er afgørende, at han får formuleret sig akkurat og effektivt
  • At lade brugeren vælge noget i en begrænset liste over navne eller betegnelser
  • At eksponere det komplette register, når det er irrelevant for den enkelte bruger om andre brugere har søgt på termen før – f.eks. ved søgning på vejnavne eller postnumre.
  • At eksponere gode søgetermer inden du har opnået kritisk masse i de søgninger, som brugerne har foretaget. Det kan være første trin til en suggest der kommer til at indeholde populære søgninger.
På Boligsiden kommer registeropslaget rigtigt til sin ret - her er det stednavne og ikke f.eks. de malende salgstekster der søges i. Det giver en præcis fremfinding af det, som brugeren leder efter.

På Boligsiden kommer registeropslaget rigtigt til sin ret – her er det stednavne og ikke f.eks. de malende salgstekster der søges i. Det giver en præcis fremfinding af det, som brugeren leder efter.

På dsb.dk er registeropslaget supernyttigt. Det er væsentligt at brugeren får præsenteret de faktiske stationer - hvad andre brugere måtte have søgt på er f.eks. mindre vigtigt. Opslaget er i øvrigt relativt tolerant (man kan f.eks. stave Aarhus som Århus) - et registeropslag er ikke nødvendigvis  lig med rigiditet.

På dsb.dk er registeropslaget supernyttigt. Det er væsentligt at brugeren får præsenteret de faktiske stationer – hvad andre brugere måtte have søgt på, er f.eks. mindre vigtigt. Opslaget er i øvrigt relativt tolerant (man kan f.eks. stave Aarhus som Århus) – et registeropslag er ikke nødvendigvis rigidt.

Smartguys suggest

Smartguy’s suggest-funktion lister termer direkte fra produktregisteret. Det leder brugerne til søgetermer der faktisk findes, men omvendt giver den ikke brugerne mulighed for at søge på mere almindelige termer som f.eks. “cowboybukser”. Det ville en suggest med populære søgetermer frem for det mere statiske produktkatalog typisk gøre. Man får mistanke om at en primitiv søgeteknologi er den egentlig grund til at søgefunktionen fungerer, som den gør, her.

asdfadsf

Saxo’s suggest inkluderer bogtitler og et begrænset antal forfatternavne (sidstnævnte er nok en fejl – alle forfatternavne bør selvfølgelig være med). Registeropslaget i bogtitlerne virker ganske effektiv ved første øjekast, men det er også lidt farligt – opslaget går kun på starten af titlerne. Så indgår ordet “motiverende” længere inde i titlen end i starten, får brugeren den ikke foreslået. Og du kan altså ikke regne med, at brugerne ved, hvad dine produktnavne eller øvrige indhold starter med!

Type 4: Søgehistorik

Den er forholdsvis sjældent set – men den kan være nyttig, hvis du vil understøtte tilbagevendende brugere på dit site. En suggest-funktion, der viser brugeren, hvad han tidligere har søgt på, gør det let at vende tilbage til tidligere søgninger. Hvis du har brugere, der logger ind, og du kobler brugerens søgninger til brugerprofilen, har du oven i købet mulighed for at præsentere søgehistorikken på tværs af devices – når brugeren søger på mobiltelefonen kan han se, hvad han søgte på, da han sad med laptoppen – og omvendt.

dba

På DBA husker suggest-feltet hvad du søgte på tidligere. Det markeres hvor mange resultater der var sidst, der blev søgt.

Type 5: Hybriden

De fire grundtyper af Search Suggest kan selvfølgelig kombineres, og det bliver de i vid udstrækning. Med kombinationen kan du understøtte flere behov på én gang – men pas på – hvis ikke funktionen designes med omhyggelighed, kan det gå ud over overskueligheden og dermed anvendeligheden. Det er væsentligt at identificere, hvad du egentlig vil understøtte brugeren i, og så gå skarpt efter det.

Apple

På Apple.com kombineres populære søgninger og minisøgeresultater med ret stor succes.

vvs

Du behøver ikke at være Apple for at lave en god suggest-funktion. Lavprisvvs.dk’s udgave er bygget op efter samme model som Apples. Øverst ses populære søgninger, nederst et minisøgeresultat. Og så er der god tydelig henvisning til det fulde søgeresultat (“Vis alle”).

wh

Whiteaway kombinerer også en række forskellige suggest-funktionaliteter i én dropdown-menu – og overskueligheden er fornuftig. Men de ellers oplagte produktbilleder er fravalgt, så funktionen er knapt så inspirerende som andre steder.

homedepot

På homedepot.com ser vi et eksempel på Search suggest på speed! Der er både populære søgninger, topresultater for hver af disse søgninger, og der promoveres diverse ekstra indhold. Intentionen er god, men overskueligheden og effektiviteten er forsvundet. Ups! Sitet ville ganske givet være bedre tjent med en mere simpel suggest-funktion. På det fulde søgeresultat, hvor der er mere plads, er der bedre mulighed for at tilbyde ekstra muligheder.

Vigtige usability-tips til når du har valgt den Search Suggest, du vil anvende

Jeg håber, at ovenstående kategorisering kan hjælpe dig til at tage nogle kvalificerede valg, når du skal udvikle din egen Search Suggest. Afslutningsvist får du lige en usability-tjekliste, du kan gå igennem inden du lancerer din nye søgefunktion:

  • Performance er absolut afgørende i en velfungerende search suggest – er den for langsom, virker den kun som et irritationsmoment. En simpel brugertest med en rigtig bruger, der prøver funktionen af, vil afsløre, hvor godt den fungerer. Regn med svartider på et godt stykke under 1 sekund for en velfungerende Suggest. Det stiller krav til søgemaskinens svartid men også f.eks. optimering af de billeder, du måtte vælge at bruge i suggest-funktionen.
  • Return-tasten skal udføre søgningen – nogle brugere vil stadig foretrække at gå til et fuldt søgeresultat, og det er vigtigt, at denne side af sagen virker som forventet. Når man trykker return, skal søgningen udføres ligesom det ville være tilfældet, hvis suggest-menuen slet ikke var der. Nogle brugere ser slet ikke på skærmen, når de taster deres søgning ind – og derfor opdager de ikke suggest-boksen. Derfor kan den give stor forvirring, hvis ikke søgningen bare gennemføres ved et tryk på return.
  • Understøt piletaster – det er selvfølgelig oplagt at brugerne kan vælge et resultat i dropdown-menuen med piletasterne og vælge det med return-tasten. Har du flere funktioner på samme linje (f.eks “læg i kurv” og “gå til produkt”), skal du tage stilling til, hvad der er vigtigst og dermed aktiveres med return-tasten.
  • Test suggest-funktionen på en smartphone og en tablet – ofte er den mere irriterende end den er nyttig på de mindre skærme. Mange sites vælger at fjerne den helt pga. plads- og performance-problemer i mobiludgaven.

God fornøjelse med din Search Suggest! Hvis du kender til en særligt velfungerende suggest-funktion er du yderst velkommen til at fortælle om det i kommentar-tråden til dette indlæg! Det kan også være, at du har været udsat for et usability-rædsel i denne sammenhæng?

3 Comments »

  1. Hej Jens.
    Fed artikel, masser af insight til os der ikke ved så meget om det emne.
    Lækkert med tjekliste til usability emner der skal være styr på, hvis jeg skal lave suggest, vil jeg da også lige tjekke her. Det gør det også nemmere at hjælpe andre med at optimere på det område.
    Jeg kan ikke tilføje til listen lige her og nu, men jeg ville bare gerne have lov at det var spændende læsning.

    Mvh. Ole G

  2. Hej Ole, fedt at du giver lyd fra dig og super fedt at høre, at du finder indlægget brugbart. Vend endelig tilbage hvis du støder på problemstillinger som indlægget kunne udvides med.

    Gode hilsener
    Jens

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s