Websites med afbudsrejser – version 2.0

Nu står sommerferien for døren, og traditionen tro har vi ikke besluttet os helt endnu for hvad ferien skal byde på. Vi håber på at kunne finde en billig rejse sydpå, eventuelt en afbudsrejse. Derfor er der også gået en del aftener med at kigge efter billige rejser sydpå – for sol og varme er der behov for, nu da det danske vejr ikke byder på det.

Der finde mange forskellige hjemmesider med afbudsrejser – lige fra de specifikke lister hos rejsebureauerne og til siderne der forsøger at samle alle afbudsrejser på ét site. Udfordringen her er, at de alle falder i samme fælde: store mængder uoverskuelige data.

De fleste af siderne har da en søgefunktion, hvor man kan skrive afrejsedato, opholdslængde, destination og eventuelt også med afkrydsningsfelter angive om det skal være storby, strand eller børnepool… Og ikke alt er en hjælp, når man er ligeglad med destinationen og er forholdsvis fleksibel med afrejsetidspunkt og varighed. Så ender man hurtigt med at bruge en masse tid på at side og ændre søgekriterierne for derved at få præsenteret en ny liste af mulige rejsedestinationer, der kun minimalt afviger fra det forrige søgeresultat. Efter 20 minutters søgen er man fuldstændig fyldt med data, og den rejse man fandt i 3. søgeresultat, som ”måske kunne være noget” er ikke til at finde igen. Måske gør rejsebureauerne dette med vilje, for derved at sikre at man køber hele pakken til fuldpris?

I min søgen på mulige rejsemål faldt jeg så over en annonce fra Emirates (flyselskab), og på deres side fandt jeg deres ”Inspire me”-guide. Ved blot at angive afrejselufthavn og datoer præsenteres søgeresultatet på et verdenskort. Det er muligt at tilpasse søgeresultatet vha filtre på toppen af siden, og samtidigt opdateres kortet – det er smart. Jeg synes, at denne tilgang er langt mere inspirerende og understøtter den reelle situation man som bruger sidder i, når man leder efter en afbudsrejse – hvor prisen selvfølgelig også skal være en filtreringsparameter på kortet.

Emirates

Jeg håber, at blot en af de mange afbudsrejse-sites forsøger at implementere ovenstående tilgang til fremsøgning af rejser. I så fald vil jeg være en flittig bruger.

God sommer!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s