TechEd North America dag 4

Fjerde og sidste dag ved TechEd er netop slut, og nu mangler der bare aftenens fest i Universal islands of adventure. Det har været endnu en tætpakket dag med en masse sessions, og så valgte jeg at deltage i en workshop midt på dagen.

To af dagens sessions, begge ved Scott Hunter, handlede om det der virkelig er “bread and butter” for ASP.NET udviklere, idet de omhandlede nyheder i Visual Studio 2012 og “One ASP.NET” – som er Microsofts vision on at forene deres webframeworks. Der er rigtigt mange nye features, så det var nogle spændende sessions med alt fra CSS/JS designer forbedringer til “Publishing to the Cloud”.

DSC01720DSC01723

F# har længe haft min interesse, og der blev idag tid til en session om Type Providers som er de nye tiltag i forhold til data og services. Det var faktisk den eneste kvindelige taler jeg har overværet og Donna Malayeri gjorde et rigtigt godt job. Jeg har selv kigget en smugle på Type Providers, men dagens demoer gav en meget dybere indsigt i hvordan de kan anvendes og udvides.

DSC01728DSC01745

Omkring middag tog jeg som nævnt med til en workshop. Der fik jeg prøvet at bygge en Windows 8 metro app med HTML og Javascript. Det var lidt en blandet oplevelse. Det var på den ene hånd en god udvikler oplevelse. Omvendt må jeg stadig forholde mig skeptisk til hvor svært Microsoft får ved at opnå kritisk masse af brugere på tablets sådan at de giver mening for vores kunder – i forhold til en traditionel webapplikation.

DSC01762

Som afslutning på konferencen nappede jeg en session med Richard Campbell, der talte om skalering af ASP.NET applikationer. Ingen tvivl om at han er en af Microsofts dygtigste talere, og han formåede at runde konferencen af med en interessant og sjov session.

DSC01780DSC01782

Kategorier: Udvikling

Tagged as:

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s