12. december: SCRUM og PRINCE2 – er det nu en god idé?

Du har måske hørt om både SCRUM, som den agile og
nærmest anarki-agtige tilgang til softwareudvikling, og PRINCE2, som den stabile og over-kontrollerede tilgang til projektledelse. Ja, så kan jeg godt forstå, at det kan være svært at se de to modeller forenet.

Virkeligheden er dog nærmere, at de to tilgange har hver deres mål; PRINCE2 sigter mod kontrol og stabilitet på makro-niveau i projektet, mens SCRUM sigter mod agilitet og kontrol på mikro-niveau. Derfor mener jeg, at de to modeller godt kan forenes, og at der er mulighed for at drage nytte af fordelene fra begge modeller. Her vil jeg skitsere nogle af mulighederne.

Først en ultrakort introduktion til modellerne…

Navnet PRINCE2 kommer af PRojects IN Controlled Environments, og er en metode til effektivt at styre projekter med henblik på at levere et produkt. PRINCE2 frameworket er udviklet af Office og Government Commerce, England, og er blevet en ”de facto” projektledelsesstandard i snart det meste af verdenen. I Danmark anbefaler det offentlige PRINCE2, og stadig flere virksomheder stiller krav til, at metoden anvendes i projektgennemførelsen.

PRINCE2 Frameworket består af en fastlagt projektmodel, der sigter mod en organiseret og kontrolleret start, et organiseret og kontrolleret forløb, en organiseret og kontrolleret afslutning.

Du kan læse mere om SCRUM på mit tidligere blogindlæg her: Hvorfor køre SCRUM, når du allerede ved hvad du vil ha’.

Fordele ved SCRUM

  • Drevet af forretningens behov
  • Aflever til tiden
  • Cross-functional teams
  • Samarbejde
  • Ingen kompromis ift kvalitet
  • Trinvis og iterativ udvikling
  • Timeboxed
  • Konstant kommunikation

Fordele ved PRINCE2

  • Drevet af business casen
  • Project board: Involvering af interessenter; delt ansvar
  • Ledelse ved afvigelser
  • Fastsatte projektaktiviteter: projektopstart & projektafslutning
  • Ledelsesniveauer & tolerancetærskler
  • Product baseret planlægning
  • Struktureret dokumentation
  • Arbejdspakker
  • Kvalitetssikring

Flere forskellige muligheder for at kombinere SCRUM og PRINCE2

Model 1 – SCRUM i fåreklæder

SCRUM

Internt kører I SCRUM, men ud af til præsenterer I en PRINCE2-facade (typisk benævnt ”Stealth mode”). Oftest er det modellen for større virksomheder, der er begyndt på at implementere SCRUM. Der er en del ekstra arbejde i at få de to modeller sammen, og vi anbefaler derfor i stedet en af de andre modeller.

Model 2 – SCRUM, med PRINCE2 ovenpå

SCRUM

Tag udgangspunkt i SCRUM, og brug de stabilisatorer fra PRINCE2-frameworket, som giver mening, eller som kunden efterspørger. Dette kan være risiko log, issue log, kommunikationsplan, arbejdspakker, kvalitetslog, osv.

Model 3 – SCRUM på arbejdspakker

SCRUM

PRINCE2 benyttes uden modifikationer, og SCRUM benyttes på de arbejdspakker, som PRINCE2 definerer. En arbejdspakke i denne forstand bør sammensættes, så den kan udgøre et helt SCRUM sprint.

Model 4 – Sprints er faser i PRINCE2

SCRUM

Faserne ”Start af projekt”, ”Initiering af projekt”, ”Ledelse af projekt” og ”Afslutning af et projekt” kører i PRINCE2-stil. Faserne i PRINCE2, dvs ”Styring af en fase” og ”styring af produktleverancer” afvikles i bedste SCRUM-stil med værktøjer fra PRINCE2, såsom risikolog, issuelog mm.

Overgangen fra fase til fase (dvs fra sprint til sprint) kan være lidt tricky, hvis man skal undgå at have et SCRUM-team, der sidder og triller tommelfingre. Udfordringen er dog ikke større end den er i de ”rene” udgaver af både SCRUM og PRINCE2: Det handler om at være ”på forkant”, noget som SCRUM-metoden håndterer forbilledligt med Product Backlog Grooming.

Næste skridt

Alt efter hvilken model, der passer til din virksomhed, bør I overveje, om det er en opgave, I kan løse selv, eller om I skal have hjælp udefra. Jeg vil anbefale jer, at I får indhentet den nødvendige viden gennem kursusdeltagelse, og så nok det vigtigste af alt: Få skabt et miljø i jeres virksomhed, hvor det er accepteret at diskutere modeller og tilgange til projektledelse – både blandt medarbejdere og ledelse.

Inspiration: Scotty Wakefield, Jens Hoffmann

Steven Mountfield
Vertica A/S

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s