2.-4. december: Facetteret søgning når julemandens hjælper handler online

Julen nærmer sig og som bekendt er det traditionernes
tid. En af de juletraditioner, vi har i Vertica, er, at vi den første fredag i december inviterer til juleklip, gløgg, æbleskiver og hygge for alle medarbejdere og deres familier. Den første fredag i december i år, er som bekendt i dag, så i eftermiddag vil kontoret blive omdannet et inferno af julestjerner, gran, stearinlys og glade mennesker.

Med så mange børn på kontoret – i år knap 30 – er der naturligvis også lavet en aftale med julemanden om at slå vejen forbi. Han er som bekendt en travl mand og har derfor bedt om lidt hjælp med indkøbene. I en virksomhed, som bl.a. lever af at udvikle e-handelsløsninger foregår dette naturligvis på nettet, og det bringer mig til emnet i dagens julekalender-blog: facetteret søgning i e-handelsløsninger.

Facetteret søgning er en måde at finde produkter gennem deres klassifikationer eller metadata. Hvor der i en traditionel hierarkisk struktur oftest kun er en vej at finde et produkt, kan man med en facetteret søgning finde produkterne på mange forskellige måder vha. facetterne.

Facetteret søgninger er på vej til at blive den nye de facto-standard for navigation på ehandelsløsninger, fordi den gør det mærkbart nemmere for kunden at finde varen de leder efter.

Som julemandens hjælper, som skal finde gaver inden for et givet budget til knap 30 piger og drenge i alderen 0 til 12 år, er det et virkelig stærkt værktøj, som kan gøre arbejdet en hel del lettere.

Valget faldt på BR og deres webshop, da gaverne skulle indkøbes, og med udgangspunkt heri vil jeg i det følgende beskrive min oplevelse med brugen af deres facetterede søgning samt konkrete forslag til forbedringer.

Indtryk nr. 1 – hvordan finder man den?

Den facetterede søgning på BR findes ved at klikke ”Find gave” på forsiden. Oplagt for mig, som netop var på jagt efter gaver, men hvorfor facetterne ikke også var tilgængelige, når man f.eks. lavede en fritekst søgning på ”lego” eller valgte kategorien ”brætspil og puslespil” undrede mig.

Indtryk nr. 2 – facetterne: muligheder for at filtrere

5 forskellige facetter var til rådighed når jeg skulle finde mine gaver: ”Alder”, ”Pris”, ”Køn”, ”Brands” og ”Kategorier”.

Umiddelbart nogle gode facetter, som i hvert fald virkede brugbare for mig.

Indtryk nr. 3 – hvor gammel er modtageren?Alder

Alder-facetten udgjordes af store knapper, som tydeligt markeredes når jeg valgte en. Den valgte facet blev vist under valgmulighederne, og ville jeg fjerne filteret, skulle det gøres ved at klikke på et kryds her. Jeg oplevede afstanden fra de enkelte valgmuligheder til der, hvor jeg kunne fjerne filteret som stor, og fangede derfor ikke umiddelbart hvordan jeg kunne fjerne filteret igen. For at vælge en ny behøvede man dog ikke fjerne en allerede valgt først, så dette var ikke det store problem.

Generelt en oplagt og meget brugbar facet, som jeg brugte ved køb af alle gaver.

Indtryk nr. 4 – at handle på et budget

Jeg havde et fast budget til alle gaver, som jeg indstillede på pris facetten. For at få lidt valgmuligheder af gaver indstillede jeg både en maksimum og en minimum pris, og fik dermed kun vist gaver med en pris herimellem. Endnu en oplagt og meget brugbar facet, som gjorde min gavesøgen meget lettere.

Pris

Jeg fik dog på et tidspunkt sat både minimum og maksimum
pris til det samme. Jeg forsøgte så at flytte maksimum prisen op, hvilket ikke kan lade sig gøre. I stedet skulle jeg sænke minimumsprisen før jeg igen kunne øge maksimumprisen. Ikke specielt intuitivt.

Indtryk nr. 5 – er der forskel på piger og drenge?Piger eller drenge

Køn valgtes vha. radiobuttons ledsaget af store tydelige ikoner. Også denne facet brugte jeg ved alle køb, og det fungerede rigtig godt. Da der ved både alder og køn kun kan vælges en værdi af gangen, ville jeg dog ud fra at et brugervenlighedsperspektiv have foretrukket at man anvendte samme interaktionskontrol.

Indtryk nr. 6 – hvad er det lige et brand er?Brand

Brands-facetten fik jeg aldrig knækket. Min første tanke var, at det var produktets mærke, men ved nærmere eftersyn viste det sig at være mere end det. Listen indeholdt så forskellige valgmuligheder som ”Astrid Lindgren”, ”Brio” og ”Liverpool FC”. Forvirringen og usikkerheden gjorde, at jeg ikke på noget tidspunkt anvendte denne facet i min gavesøgning.

 

Indtryk nr. 7 – og hvad med en kategori?

Kategori-facetten var umiddelbart Kategorilidt mere åbenlys og den brugte jeg også flere gange f.eks. til at finde Lego i kategorien ”Konstruktion”. Ved nærmere eftersyn var det dog lidt uklart, hvad begrebet præcist dækkede over. I hvert fald virkede det som om flere ting var blandet sammen med muligheder for at vælge alt fra ”Bøger” og ”Biler” til ”Udsalg” og ”Til piger” (som sagt var der en dedikeret facet til valg af køn og der var i øvrigt ikke var nogen ”Til drenge”).

Man kunne kun vælge et brand eller en kategori ad gangen. Men modsat alder- og køn-facetterne, så krævedes det her, at jeg fjernede en valgt facet før en ny kunne vælges, hvilket jeg hverken fandt brugervenligt eller intuitivt.

Indtryk nr. 7 – hvad leger børn med i dag?Mest solgte og mest sete

Når jeg havde brugt facetterne til at filtrere mit søgeresultat var der mulighed for at få dette sorteret på forskellige måder. Som standard var det efter om varen var på lager eller ej, hvilket umiddelbart gav meget godt mening. Problemet var bare, at jeg ikke var (eller er) 100% skarp på om piger på 7 år synes Squinkies holder, eller om drenge på 5 synes at Zhu Zhu hamstere er seje. Et praj om dette kunne man få ved at sortere efter ”Mest solgte” eller ”Mest sete”. Det viste sig så, at de meste solgte åbenbart solgte så meget, at de ofte ikke længere var på lager, og så var jeg lige vidt.

Opsamling og forslag til forbedring

Gaverne blev dog købt – det tog lidt tid med det antal selv med facetteret søgning – og to dage efter ankom de til kontoret i en kæmpe kasse. I eftermiddag får vi så at se om julemanden får ros for sin hjælpers arbejde.

BRs facetterede søgning fungerede på mange måder ganske fint. Som det fremgår af det forrige, er der dog nogle punkter, hvor jeg mener oplevelsen vil og burde forbedres:

  • Muligheden for at anvende den facetterede søgning burde være til stede på alle sider, hvor der vises produkter.
  • Mere ensartethed i forhold til valg af kontroller – der er 3 forskellige kontroller, der kun tillader én valgt værdi.
  • Hvis minimum og maksimum på sliderkontrollen står på det samme, bør det være muligt at skille dem både ved at sænke minimum og hæve maksimum
  • Mere konsistens i valgmulighederne i brands og kategorier. Dette kunne gøres ved at splitte dem op i flere facetter afhængig af valgmulighedernes type.
  • Nye facetter til lagerstatus og om varen er på udsalg.

Når man nu arbejde med at lave e-handelsløsninger, så er jeg naturligvis også godt klar over, at det ikke er så let, som det lyder. For at kunne implementere en god facetteret søgning er man bl.a. meget afhængig af produktdata. I BRs butik er der knap 10.000 produkter i alt, så det er sin sag lige at sætte sig ned og kategorisere dem rigtigt, markere aldersgrupper osv.

Ikke desto mindre kan en god facetteret søgning, og en god søgning generelt være med til at hæve konverteringen i en webshop betragteligt, så det er bestemt værd at overveje, hvordan det bedst implementeres.

Og når man nu hos BR har brugt kræfterne på at berige produkterne med de rette metadata, så er det da ærgerligt, at man udnytter facetterne alle steder, hvor det er relevant og i øvrigt kæler lidt mere for interaktionen.

Men det skal nu nok blive jul alligevel.

Sune Hansen
Vertica A/S

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s