Mobil e-handels påvirkning i kanalkonflikten imellem online og offline butikker/butikskæder

Jeg skrev for snart en rum tid siden et Blog indlæg om kanalkonflikt ud fra Forresters rapport hermed (se blog indlæg her: https://blog.vertica.dk/post/Kanalkonflikt-Vil-vi-kannibalisere-de-fysiske-forhandlere-ved-at-lave-en-online-shop-.aspx)

Siden dette indlæg er sammenhængen imellem offline og online køb blevet endnu mere udtalt i kraft af de nye mobile smartphones, som er med overalt.
Figuren herunder viser et meget godt billede over kompleksiteten og dermed mulighederne for synergi, hvis man tænker sin online strategi ifht. sin fysiske omsætning som enten producent eller butikskæde:

Mobil Ehandel
Vi handler ved at orientere os online eller offline før selve købet foretages – enten online eller offline afhængigt af hvilken købsparameter der er vigtigst i købsøjeblikket (pris, leveringstid, mulighed for lokal service, leveringssted etc.).

Med smartphones enorme vækst det seneste år er dette blevet endnu mere udtalt, da online adgangen til køb og informationer nu ligger i lommen på snart enhver slutkunde, når de besøger en fysisk butik.

Sikke en trussel mod den fysiske forhandler/butik som nu kan agere udstillingsvindue og prøverum, hvor forbrugeren køber varen på mobilen inden vedkommende har forladt den fysiske butik ???

Nix – en lille andel af brugerne vil måske gøre dette.

De som ser pris som altafgørende – men omvendt vil synergien fra de som først tjekker online og dermed gå ned og købe offline være større end tabet ved mobilkøbere i de fysiske butikker.

Forrester rapporten fra sidste år understregede også dette ved sige  – en del vil kannibaliseres (ca. 12%) men det vil være en langt mindre andel end den synergi som en online tilstedeværelse vil bridrage med.

Google undersøgelse the Mobile Movement fra April 2011 viser også dette:

Mobil Ehandel

Tabet er her de 9% hvor slutkunden køber via mobilen efter et besøg i den fysiske butik, hvor synergien ligger i de 67%. Her undersøger og researcher slutkunden på mobilen inden de går ind i den fysiske butik og køber varen.

En væsentlig pointe er her også at de online butikkers som allerede er der – eller som er undervejs  i høj grad skal tænke den mobile tilstedeværelse ind og sørge for at deres løsningen fungerer let og hurtigt på smartphones og tablets, da al e-handel de næste år – hastigt vil flytte over på disse platforme.

Fænomenet hedder m-commerce, mobil commerce eller mobil ehandel.

Og det vil gå stærkt. Meget stærkt. Tag f.eks. Danske banks lancering af netbank på mobilen i december 2010. Her i slut november 2011 kommer 14% af samtlige online transaktioner fra Danske Bank fra… Smartphones (og dette tal er fra september 2011, dvs. før lanceringen af en iPad version).

Med Flash nu officielt som død teknologi på mobilen og nok også inden længe på desktopsites, så skal alle websites, der gør brug af dette, redesignes, så de kan afvikles godt på tablets og smartphones.

Hvis en butik ikke har en mobil tilstedeværelse vil slutkunden højest sandsynligt vælge den fysiske butik, som har en mobil tilstedeværelse, når der er tale om den samme vare.

Den butik som signalerer at de har varen, når der researches på strøgturen med mobilen, får besøget fra slutkunden.

Er der tale om producentsøgning vil det være storelocator / find butik og åbningstid der vil gøre en forskel. En klar anbefaling herfra vil være at de Find butik løsninger som producenter eller butikskæder laver – hænger sammen med hvad der er på lager, så vi som slutkunder ikke går forgæves.

Opsummeret er pointerne:

  • Kanalkonflikten skal imødekommes og udlignes – ikke undgås, da alle forbrugere og slutkunder til hver en tid vil anvende nettet for at orientere sig om et køb – før, under og efter købet
  • Mobil ehandel / m-commerce kommer til at spille en afgørende rolle i vores købsadfærd – hjemme som på farten.
  • Synergien imellem online og offline køb i kanalkonflikten skal håndteres, da det vil vækste den samlede forretning, når det eksekveres på en måde, der tilgodeser alle led i værdikæden.

Mere om konkrete modeller for at imødekomme kanalkonflikten i næste blog indlæg. Kan I ikke vente hertil, så kontakt Vertica for sparring og rådgivning vedr. kanalkonflikt, m commerce og jeres mobile tilstedeværelse.

Se også vores videoindlæg her om mobil ehandel / mcommerce.

Og trend 3 i videoindlægget her fra mit oplæg hos FDIM.

Jeppe Hansen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s