EDI – hvor svært kan det være?

EDI

EDI med Microsoft BizTalk er det nemmeste i hele verden!

– Og hvis du kender din egen forretning, så er du allerede ekspert i at lave integraton med BizTalk. Mindst 80% af et EDI-projekt er nemlig ren forretningsviden, og hvis du har styr på din biks, så er dit første EDI-flow snart på plads.


Men inden du springer hovedkulds ud i dit første eller næste EDI-projekt, så tøv blot en kende, og lad mig lufte, hvornår jeg som integrationskonsulent mener, at du har styr på din biks:

  • Forretningsprocess – Det overordnede billede

Du skal vide, hvilke forretningsdokumenter, der skal udveksles, og du skal vide hvorfor. Du skal vide, hvornår der skal udveksles det ene eller det andet forretningsdokument og evt. i hvilken rækkefølge forskellige forretningsdokumenter skal sendes ifht. hinanden.

  • Informationer

Du skal vide, hvilke forretningsinformationer, der skal udveksles på det enkelte dokument.

BizTalk er konfiguration, ikke kode.

Når forretningsprocessen og informationerne er klarlagt, så er det tid til at lade BizTalk spille med musklerne.

Ved at gennemføre de tre nedenstående steps, er du klar til at starte din førte dataudveksling:

    1. Definér skema. Lav et skema, der svarer til et forretningsdokument. Eksempelvis et ordre-skema. BizTalks skemaeditor i Visual Studio gør det nemt at definere, hvilke informationer der er i dokumentet, og hvilken placering de har.
    2. Mapping. BizTalks mapperværktøj i Visual Studio er et lettilgængeligt grafisk værktøj, hvor man ved at ”trække” fra et skema til et andet kan mappe informationer. Således mapper du fra dit format til din forretningspartners format eller omvendt.EDI
    3. Opsætning af forbindelse. BizTalks indbyggede administration giver mulighed for at opsætte forbindelse ved at anvende én af de indbyggede adapters i BizTalk.

BizTalk kommunikerer via både:

– FTP, HTTP, Webservices, POP3, SMTP, m.fl.

Samt med de store ERP systemer:

– SAP, Oracle, Dynamics AX / Dynamics NAV, m.fl.

De tre overordnede punkter udgør din første EDI-udveskling.

Hvornår er det ikke så simpelt? Step 4 og 5.

Der er naturligvis faktorer der kan besværliggøre step 1, 2 og 3, såsom:

– Hvis din partner ikke overholder standarder. Det ses bl.a. ved EDIFACT-formater, hvor egne afarter af standard-formater titter frem. Det vil naturligvis betyde, at du selv skal rette dit standardskema til, så det ”afspejler”, hvad din partner sender/vil modtage.

– Hvis mapningen er meget kompleks, typisk ved komplekse datastrukturer, som kan komme flere gange.

Og endda faktorer, der kan føde et step 4 og 5, såsom:

– Håndtering af business process i BizTalk, eksempelvis ved correlation. Lad os antage, at du modtager ordrer og følgesedler fra din kunde. Du vil gerne afvente at indsende ordren til dit ERP system før følgesedlen er godkendt af en medarbejder. Den slags forretningsprocess kan styres ved hjælp af ud-af-boksen værktøjet Orchestrations, som er en grafisk workflow-model.

– Tracking eller monitorering af de forretningsdokumenter, du sender gennem BizTalk. Bl.a. ved hjælp af indbyggede(BAM, Business Activity Monitering) vælger du selv, hvilke informationer i hvilke dokumenter, du vil gemme.

– Du mangler kendskab til dit eget systems faciliter. Hele formålet med integration er naturligvis at sende/modtage informationer til/fra dit system. Måske er dit system custom-made, og du mangler kendskab til dets faciliteter ifht. import/export af data, eksempelvis almindelig filudveksling. Dette vil kræve en undersøgelse af mulighederne for netop dit system.

Du kommer hurtigt i gang med selv at konfigurere BizTalk

Husk på, at den rene EDI-udveksling, at sende elektroniske dokumenter til/fra din forretningspartner, kun kræver 3 steps, og når første dokument-flow er på plads, så er du klar til selv at gå i krig. Med den rigtige sparing, og ekspertise kan du ganske enkelt lave din integration selv. Jeg oplever tit en mystifisering af EDI, og ser ligeledes virksomheder, der har et black-box forhold til den eksisterende integration.

Det er en misforståelse. BizTalk giver værktøjerne, som almindelige IT-brugere kan lære at anvende på brugerniveau. Vi skal ha’ forretningskyndige ind i integrationen, hvor de hører til, og hvor de elsker at være. Så kan vi smide teknikere som mig i teknikrummet, hvor jeg hører til. Jeg glæder mig til at assistere dig i at gennemføre dit næste integrationsprojekt.

Thomas Berg
Vertica A/S

Kategorier: Forretning, Integration

Tagged as:

1 kommentar »

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s