Første oplevelser med HTC Mozart og Windows Phone 7 apps

For en månedstid siden fik jeg endelig min HTC Mozart, som jeg havde valgt at vente på. Som gadget freak føltes ventetiden ellers lang, uden et konkret svar fra Telmore på hvornår de havde den hjemme. Omvendt var jeg allerede faldet for designet, og det at den har et bedre kamera end de andre Windows Phone 7 modeller.

“All good things come to those who wait” som man siger – og også her holdt det stik. Først og fremmest har telefonen levet op til mine forventninger omkring design med en lækker formfaktor, brugeroplevelsen som er dejlig levende, og så er der det før omtalte kamera tager nogle overraskende gode billeder. Derudover kan jeg kun tilslutte mig det Sune Hansen har blogget omkring 5 fede features  – så det vil jeg undlade at skrive yderligere om.

Opsætning og synkronisering

Den første udfordring når man får en ny telefon er naturligvis konfiguration og flytning af kontaktoplysninger, som nogen gange godt kan føles som en større opgave. Denne gang har imidlertid vist sig at være langt mere ubesværet end jeg tidligere har oplevet, på grund af integrationen med Hotmail, Google og Outlook. Allerede ved opstart bliver man  spurgt efter login til hotmail, og når det er indtastet er man egentlig igang.

Personligt har har jeg brugt google en del, og min tidligere telefon er en Android, så det var meget naturligt som næste skridt at connecte til min google account. Meget naturligt kiggede jeg under indstillinger, fandt et menupunkt til administration af accounts, og fik indtastet mit bugernavn og password. Det var desuden muligt at konfigurere hvilke ting jeg ønsker bliver synkroniseret, så inden der var gået 5 minutter fra udpakning var jeg fuldt kørende.

Marketplace og Zune

Det er nok ikke længere nogen nyhed at der ikke er adgang til et dansk marketplace endnu, så da jeg gerne ville se på at hente nogle apps blev det lidt mere speget. Der er da heldigvis veje omkring det, som man nemt kan google sig til – men det er ikke imponerende at man skal lave ninjatricks for at få adgang til noget man må regne som basal funktionalitet i år 2011.

Når det er sagt synes jeg at marketplace fungerer godt, det går stærkt med at der kommer nye apps til, og især Zune market går at jeg ikke kan få hænderne ned. Et Zune pass er meget overkommeligt at betale sig fra, og så kan man høre alt det musik man vil, og det kan downloades til telefonen. En lille krølle er at download funktionen er lidt skjult, så kan skal holde fingeren nede på albummet for at få adgang til at downloade.

En uheldig oplevelse løb jeg ind i, da min 14 dages trial udløb. Efter de 14 dage købte jeg et Zune pass, men alligevel fik jeg en fejl om at rettighederne til musikken ikke kunne verificeres. Efter at have googlet lidt fandt jeg frem til at det kan fikses ved at man omdøber mappen C:\ProgramData\Microsoft\Windows\DRM, og derefter besøger http://drmlicense.one.microsoft.com/Indivsite/da/indivit.asp?force=1 hvor man kan opdatere sin DRM licens. Så jeg fandt da en løsning, men helt ærligt må den slags ikke ske, for det er ikke noget man kan forvente at Hr. eller Fru Jensen kan finde ud af, og det skaber ihvertfald ikke trykhed omkring produktet.

Mine første app downloads

De to vigtigste apps for mig personligt er til Twitter og mulighed for at læse RSS feeds via google reader. Det er de værktøjer jeg bruger for at følge med og få nyheder både fagligt og omkring hvad der ellers rør sig. Der er allerede nogen forskellige apps at vælge imellem til begge formål, og især Seesmic vil jeg godt nævne, da de igen har formået at lave en god klient til diverse social networks.

I underholdningsafdelingen er Fruit Ninja værd at kigge på, som en tidsrøver, der iøvrigt scorer ret højt i WAF (Wife Acceptance Factor), da min kæreste siden har overtaget min telefon om aftenen for at få lov at spille. Af andre underholdningsapps har jeg fundet frem til World Radio og Shazam. Med World Radio kan man høre radio fra hele kloden og Shazam kan genkende musik, så man eksempelvis få svar på hvad det er for et nummer der spiller hvis man lytter til en almindelig gammeldags radio.

Min første hjemmelavede app

Som .NET udvikler er et af de store incitamenter til at købe en Windows Phone 7 telefon naturligvis at man rimeligt nemt kan komme igang med at lave sine egne apps. Noget jeg iøvrigt har blogget om tidligere, da jeg var på codecamp for et par måneder siden. Jeg gik derfor rimeligt hurtigt igang med at lave min første app.

Ideen var at lave en app der kan streame podcasts, da jeg selv har behovet for at kunne lytte til podcasts. Det er naturligvis allerede muligt via music + video hubben, men det kræver at man kobler telefonen til sin PC og overfører podcastet via Zune. Det tog en aftens tid, så havde jeg den første helt basale prototype klar. Derefter gik der et par aftener med at finpudse brugeroplevelsen – og når jeg siger finpudse mener jeg at undgå at den stopper når telefonen låser eksempelvis. Undervejs snakkede jeg med en designer, som er en tidligere kollega, og fik lokket hende til at hjælpe mig med design. Uden at fornærme nogen må jeg erkende at jeg har lige så “gode” evner inden for design som de fleste andre udviklere. Hun endte desuden med at foreslå navnet Blue Orb Player, hvilket jeg hurtigt gik med til.

Blue Orb

På .NET siden var der imidlertid ingen større overraskelser, så udover at der naturligvis er et par nye kontroller og nogle telefon specifikke API’er følte jeg mig helt på hjemmebane. Skal jeg kritisere noget må det være at der er dele af API’et der ikke virker helt 100% færdigt. Eksempelvis kan man ikke bruge Commands sammen med Menuknapper i Pivot og Panorama kontrollerne, hvilket virker som en forglemmelse, da jeg ikke ser nogen grund til at man ikke skulle kunne gøre det.

Udgivelse til marketplace

Næste skridt når man har sin app klar er naturligvis at få den udgivet på marketplace, sådan at andre kan få glæde af den. Det kræver at man bliver oprettet og godkendt som udvikler. Selve godkendelsesprocessen virker rimeligt tung, da det tager noget tid at blive godkendt hos Geotrust. Hos dem er fax og scannere stadig det sidste nye, så jeg var lige ved at måtte en tur på museum – for man slipper ikke uden om at scanne et dokument sammen med noget id og ens underskrift.

Når først man er godkendt er resten af proceduren i forbindelse med udgivelsen rimeligt nem, da det blot er en wizard man følger hvor man uploader sin app, samt nogle billeder og beskriver hvad formålet er med app’en. Herefter går der en uges tid, og så har man svar på om app’en er udgivet, eller om der er nogle formkrav man ikke har overholdt. Hvis der er mangler må de naturigvis rettes og uploades. For at undgå det kan man naturligvis forbedre sine chancer ved at læse formkravene.

Kravne går mest på placering af elementer, håndtering af dark/light theme og så at der skal stå navn, version og være mulighed for at indrapportere bugs og feature requests. Derudover er der forskellige specifikke krav vis man bruger forskellige dele af API’et. Eksempelvis skal visuelle elementer der opdateres stoppes imens telefonen kører under locked screen for at spare strøm, og man må ikke afbryde musik fra mediaplayeren uden at advisere brugeren.

Konklusionen er derfor at det alt i alt har været en rigtig god oplevelse, især som udvikler, men at der trodsalt er plads til forbedring.

Christian Holm Nielsen
Vertica A/S

Kategorier: Mobil, Udvikling

Tagged as:

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s