Fem fede features ved Windows Phone 7 – Del 3, Pictures Hub

Del III af min serie om fem fede features i Windows Phone 7 handler om endnu en hub: Pictures Hub. I de to foregående dele har jeg set på henholdsvis User Interfacet baseret på Metro og People Hub.

Pictures Hub

Som nævnt i de foregående afsnit er mange af Windows Phone 7s features er samlet i såkaldte hubs, hvor relateret information er samlet med en fælles indgang. Gennem Pictures Hub’en har man således adgang til alt, der har med billeder at gøre. En væsentlig forskel fra f.eks. iPhone, som har en mere fragmenteret tilgang, hvor forskellige applikationer ejer forskellige billeder.

Det er muligt selv at vælge baggrundsbillede i Picture hub’en eller lade det skifte automatisk. Vælger man sidstnævnte vil det skifte hver 5. gang med tilgår hub’en og ud over at være baggrundsbillede for selve hub’en vil billedet også være baggrund på Picture Hub ”Live tile” på telefonens startskærm. En fin lille feature, som giver dynamik og liv.

Som People Hub indeholder Picture Hub 3 forskellige visninger.

Første visning på hovedskærmen er en mulighed for at browse ind og se billeder gennem tre forskellige indgange: ”all”, ”date” og ”favorites”.

Windows Phone 7 pictures hub

”all” viser dine billeder fordelt på albums. Der findes to ”standard” albums: ”Camera Roll”, altså billeder taget med telefonens kamera og ”Saved Pictures”, som er gemte billeder fra f.eks. Facebook eller modtaget på email.

Desuden er dine albums fra Windows Live, SkyDrive og Facebook automatisk integreret ind. Det er praktisk og giver et godt overblik. Én ting at være opmærksom på er dog at det kun gælder for den første Windows Live konto du registrerer på telefonen – der er ingen automatisk integration til øvrige konti.

Synkroniseres telefonen med din computer vha. Zune vil albums fra din PC ligeledes være at finde. Det er muligt selv at bestemme hvilke albums, der skal synkroniseres. Til gengæld er det desværre ikke muligt at organisere billeder du har taget i albums direkte på telefonen. Det skal ske på din PC f.eks. vha. Zune eller på SkyDrive.

Under ”date” er billederne fra ”Camera Roll” og ”Saved Pictures” listet efter hvilken måned de er taget, og endelig kan du markerer billeder som Favorite”, hvorved de dukker op under ”favorite” indgangen.

Den anden visning på Picture Hub hovedskærmen er en mosaik med de seneste ti tilgåede billeder. Her er det naturligvis muligt at springe direkte ind og se billedet på fuld skærm. Jeg synes det giver et dynamisk og indbydende indtryk, når man bevæger sig rundt.

Den sidste visning er ”what’s new”.  På samme måde som under People Hub, er dette et nyhedsfeed, som det kendes fra f.eks. Facebook. Et feed, der dog kun viser nyheder, der har noget med billeder at gøre.

Da hubs trækker på information både, som findes enten fysisk på telefonen eller online, kan det således være Facebook venner, som har uploadet nye billeder eller er blevet tag’et, Windows Live kontakter, som har uploadet billeder til Windows Live eller SkyDrive. Det kan også være kontaktpersoner, som har ændret profilbillede – det gælder kontaktpersoner på Windows Live, Facebook og hvis du f.eks. har linket din Windows Live med LinkedIn også profilbilleder her fra.

Windows Phone 7 share picturesAlle billeder taget med telefonens kamera kan naturligvis let deles. De kan sendes via email eller MMS, eller uploades til Facebook eller SkyDrive. Windows Phone 7 har desuden en indbygget Phone Sharing applikation, hvor du kan opsætte konti ved Flickr, Friendster, MySpace, Photobucket og Picasa. Ved at gøre dette kan dine billeder ved enkelte tryk også let uploades hertil. Andre applikationer har desuden mulighed for at registrere sig, så der også let kan uploades til disse.

Det er overskueligt og let at gå til. Jeg kunne dog godt have ønsket mig en endnu tættere integration, således at mine album på de forskellige tjenester også kunne tilgås direkte fra Picture hub’en.

Endelig er det muligt at auto uploade alle de billeder man tager til SkyDrive. Rart og betryggende at vide at man altid har en backup af alle billeder man har taget. Billederne kan desuden geo-tagges med information om hvor de er taget vha. den indbyggede GPS.

At have en fælles indgang til alle billeder uanset hvor de stammer fra giver en let og overskuelig brugeroplevelse. Som tidligere nævnt kunne jeg godt ønske mig det endnu mere gennemført så billede albums fra andre tjenester kunne tilføjes. Der findes naturligvis applikationer til Flickr, Picasa mv. men det ødelægger lidt idéen med hubs at skulle benytte disse.

Ikke desuden mindre synes jeg Picture Hub’en er en rigtig fed feature i Windows Phone 7, og jeg forventer med kommende opdateringer at denne integration udvides.

Det var tredje del af min lille serie om fede features ved Windows Phone 7. Fjerde del skal handle om lyd og video når jeg kigger nærmere på Zune applikationen og musiktjenesten.

Sune Hansen
Vertica A/S

Kategorier: Forretning, Mobil

Tagged as: ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s