Fem fede features ved Windows Phone 7 – Del 2, People Hub

Del II af min serie om fem fede features i Windows Phone 7 handler om kontaktpersoner. Den fede feature i del et var User Interfacet baseret på Metro.

People Hub

Mange af Windows Phone 7s features er samlet i såkaldte hubs. En hub er et samlingssted for relateret funktionalitet, og tilgås gennem et ”Live tile” på startskærmen (der er mere om ”Live tiles” i Del I). Hubs er samtidig kendetegnet ved at kombinere lokal information på telefonen med online information fra f.eks. sociale netværk som Facebook og Windows Live.

Oplysninger om kontaktpersoner er således samlet i en ”People hub” og her aggregeres oplysninger om kontaktpersonerne fra flere forskellige kilder. Det kan være fra de mail konti, der er sat op på telefonen som Exchange, Gmail, Hotmail eller Yahoo Mail. Det er muligt at sætte flere konti op på den samme telefon – også af samme type.

Det være sig også fra Facebook eller Windows Live, hvis konti herfra er konfigureret på telefonen.

Alle disse kontaktpersonoplysninger er samlet et sted – i en liste – og du har således en fælles indgang uafhængigt af hvor kontaktpersonen kommer fra. Jeg synes, det fungerer elegant og intuitivt.

En ekstra mulighed i forhold til integrationen til Facebook er, at man selv kan indstille om man ønsker alle sine Facebook venner overført til telefonen eller kun ønsker at opdatere de personer, som allerede findes. En god feature for dem, der har været knap så kritiske med at tilføje venner på Facebook og har fået rigeligt af dem.

Ofte har man de samme kontaktpersoner flere forskellige steder. Hvis Windows Phone 7 entydigt kan identificere to kontaktpersoner som den samme person – når de f.eks. har samme email – linkes disse personer automatisk sammen og personen optræder kun én gang i listen.

Ønsker man at se detaljer om en sådan person, vil disse så udgøres af summen af oplysningerne fra de forskellige steder personen optræder.

Kan WP7 ikke automatisk linke to personer kan det
let gøres med et par Windows Phone 7 link peopleenkelte tryk. Her hjælper WP7 ved at vise personer, der kunne være den samme, men som ikke entydigt kan identificeres som sådan.

Når man er inden i People hub kan man tilgå kontaktpersonerne gennem 3 forskellige visninger.

I ”all” visningen vises alle kontakter i en liste med billede og navn og der er desuden mulighed for søgning. Der skiftes visning ved at scrolle sidelæns og næste visning er ”recent”. Her vises de 10 kontaktpersoner man seneste har interageret med. Disse vises med forholdsvis store animerede profilbilleder. Animationen består i et personens navn skiftevis komme frem og dækker halvdelen eller hele billedet. God effekt og rigtig indbydende visning.

Scrolles igen kommer man til sidste visning: ”what’s new”. Her er samlet statusopdateringer i et nyhedsfeed, som det kendes fra Facebook, men kombineret med opdateringer på Windows Live. Det er også muligt her at se andres kommentarer til dine venners statusopdateringer, ligesom du kan tilføje dine egne. Er det en Facebook status du kommenterer, postes kommentaren direkte på Facebook.

Windows Phone 7 people hub

For den enkelte kontaktperson er der to forskellige visninger.

”profile” visningen viser som tidligere nævnt de aggregerede oplysninger om personen. Herfra er der desuden mulighed for at ringe til personen, sms’s eller mail til personen (hvis vi kender en e-mail på personen) eller skrive direkte på personene Facebook væg.

Den anden visning er en ”what’s new” visning, som den fra alle kontakter – blot kun med opdateringer for den aktuelle person.

Med People hub’en håndteres kontaktpersoner på en elegant og ensartet måde. Det giver en social og levende oplevelse af det at finde og bruge kontaktpersoner i forhold til de kedelige traditionelle lister man har været vant til.

Videoen til højre demonstrerer nogle af funktionerne I People hub.

Der findes (naturligvis) en Facebook applikation til Windows Phone, men pga. den indbyggede understøttelse af Facebook ender man med meget sjældent at bruge den. I hub’en samles alle informationer, så behovet er ganske enkelt mindre.

Jeg kunne godt ønske sig at endnu flere sociale netværk var integreret i People hub som default. For mit eget vedkommende er det først og fremmest LinkedIn, jeg savner. Det er dog muligt at kompensere en smule for denne mangel ved at forbinde sin Windows Live konto med LinkedIn. Herved føres LinkedIn statusopdateringer igennem og kommer med på ”what’s new” visningen – dog kun for de kontaktpersoner, som allerede findes på telefonen. Nye kontaktpersoner i LinkedIn kan desværre ikke oprettes.

Det var anden del af min lille serie om fede features i Windows Phone 7. Næste gang skal det handle om endnu en Hub – den med billeder.

Sune Hansen
Vertica A/S

Kategorier: Forretning, Mobil

Tagged as: ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s