Det var en mørk og stormfuld aften…. 
Det er blevet en kendsgerning at Microsoft har frasolgt sin e-handelsplatform “Microsoft Commerce Server” til Ascentium.
Commerce Server har dog været ude af Microsoft “folden” længe, da man allerede i sommer 2007 annoncerede at lade udviklingen overgå til den canadiske virksomhed Cactus Commerce Inc (http://www.cactuscommerce.com/).
Cactus har så sidenhen stået for de to seneste releases af produktet (“Commerce Server 2009″ anno 2009 og her i 2011 “Commmerce Server 2009 R2″).
Den 6. september 2011 blev det dog dermed Ascentium som fremover skal stå for videreudviklingen produktet, da Ascentium købte Cactus Commerce.
Jeg vil i denne blog-post forsøge at kigge lidt ind i krystalkuglen og fokusere på nogle af de tekniske aspekter som denne overtagelse kan få af betydning.