Én af de ting der gør programmering og systemudvikling sjovt og udfordrende er at der altid er noget nyt at lære og man kan altid blive bedre til det man kan i forvejen. Det er en af grundene til at jeg er glad for mit arbejde, da jeg er ikke god til gentagent arbejde hvor jeg ikke føler mig udfordret. Når det er sagt, så kommer det ikke af sig selv, for man kan godt være programmør fra 8 til 4, men man har alle muligheder for at gøre mere end det – til fordel for både én selv, kunder og arbejdsgiver.
Forfatterarkiv: Christian Nielsen
Mobilbrugerens julemareridt
Mobilbølgen er over os
I løbet af de seneste år er antallet af brugere fra mobile enheder eksploderet – hvilket der bliver talt en del om til alverdens konferencer. Det var blandt andet en af Scott Hanselmans hoved pointer i forbindelse med GOTO, hvor der iøvrigt var et dedikeret track om emnet mobile. Tendensen kan let bekræftes ved et kig på google analytics, hvilket jeg selv har gjort i ugens løb. I mange tilfælde har sites idag ligefrem flere besøgende fra mobile enheder end fra traditionelle desktop computere.
Interview med Anders Hejlsberg ved GOTO
Om onsdagen lavede jeg mit andet og sidste interview i forbindelse med GOTO konferencen. Jeg var så heldig at få lov at tale med Anders Hejlsberg, hvilket naturligvis var en kæmpe oplevelse, for som .NET udvikler og sprog entusiast bliver det ganske enkelt ikke større. Helt ubevidst var det samtidig rigtig god timing, da han benyttede konferencen til at lancere TypeScript, som han har arbejdet med de sidste to et halvt år.
Jeg synes vi havde en rigtig hyggelig snak, så jeg håber at du får bare en brøkdel så meget glæde af at se videoen, som jeg havde af at lave den.
Interview med Scott Hanselman ved GOTO
I forbindelse med GOTO konferencen i Aarhus fik jeg i tirsdags mulighed for at interviewe Scott Hanselman. Til dem der ikke skulle vide hvem han er kan jeg fortælle at han er program manager hos Microsoft hvor han arbejder med ASP.NET og er deres primære ansigt ud af til. I forlængelse af arbejdet laver han den populære podcast “Hanselminutes”, han er en meget aktiv blogger og så er han en af de dygtigste talere jeg kender til. Så det var rigtigt stort at få lov at tale med ham på tomandshånd og høre om alt fra hvordan han bruger konferencerne til arbejdet hos Microsoft og fremtiden for ASP.NET.
Læs resten
Ready, set, goto!
Egons plan
Om en uge går det løs til Goto i Aarhus, det nye dobbelt A, hvor jeg skal blogge en masse. Jeg er ved at have gjort mig nogle tanker om hvad de tre dage skal gå med, da jeg efterhånden har lært at planlægning er vigtig men at man heller ikke skal lægge sig fast på et program alt for tidligt. Planen bliver at krydse mere end jeg plejer imellem forskellige spor, og bryde med at det normalt falder mig mest naturligt at gå efter de talks der handler om kode og .NET. Læs resten
Whitepaper om Enterprise Search
For få uger siden udgav vi et whitepaper, som er mit første, og som kom til at handle om enterprise search. Det er et rigtigt interessant emne, fordi søgning i stigende grad bliver essentielt for at få success med e-handel, eller andre informationstunge systemer. Søgning er meget mere end et tekstfelt, hvor en bruger kan indtaste nogle ord, og få en liste over hvad der kunne være relevant på sitet. Søgning er navigation, brugsoplevelse, personalisering og ikke mindst en kontinuerlig læringsproces både for ejeren og brugeren af et system.
TechEd North America dag 4
Fjerde og sidste dag ved TechEd er netop slut, og nu mangler der bare aftenens fest i Universal islands of adventure. Det har været endnu en tætpakket dag med en masse sessions, og så valgte jeg at deltage i en workshop midt på dagen.
To af dagens sessions, begge ved Scott Hunter, handlede om det der virkelig er “bread and butter” for ASP.NET udviklere, idet de omhandlede nyheder i Visual Studio 2012 og “One ASP.NET” – som er Microsofts vision on at forene deres webframeworks. Der er rigtigt mange nye features, så det var nogle spændende sessions med alt fra CSS/JS designer forbedringer til “Publishing to the Cloud”.
TechEd North America dag 3
Windows 8 og design har været dagens store temaer for mig. Der var ingen keynotes idag, så jeg sprang direkte ombord i en session om “Windows 8 applications for the enterprise”. Det var meget spændende at høre lidt mere om Microsofts tanker i forhold til hvor Metro style design giver mening, og hvor det ikke gør. Personligt fik jeg et meget mere klart indtryk af hvor Microsoft vil hen med den nye platform – noget man ellers godt kunne være i tvivl om.
TechEd North America dag 1 og 2
Efter den gode opstart ved pre-conferencen ventede der mig en slem overraskelse, da jeg fik madforgiftning af den mad jeg spiste efter konferencen.
Så dag 1 blev en kamp for overhovedet at komme afsted, hvor jeg fik slæbt mig igennem keynotes, ved at benytte mig af såkaldte “overflow rooms” – som er lokaler hvor der tv transmitteres til fordi der ikke er plads til alle. Det var fedt at se, men jeg måtte overgive mig og kalde det for en dag derefter – dårlig timing når det er værst.
TechEd North America 2012 pre-conference
Idag var dag 0 ved TechEd, så der var mulighed for at blive registreret, deltage i pre-conference seminarer og høre lidt om hvordan man får mest muligt ud af de kommende dage.
Jeg valgte at stå tidligt op og begav mig afsted med den første bus, fordi jeg havde hørt at der var risiko for laaaange køer. Det viste sig at være en overdrivelse, så der var nærmest tomt da jeg ankom. Det var imidlertid meget rart at se området, og have mulighed for at spise sukker, ehh morgenmad, i fred og ro.