O’REILLY Fluentconf 2012: Dag 2

Efter førstedagen med de forskellige workshop, er konferencen nu egentlig i gang.

Brendan Eich (Javascriptens fader) fra Mozilla lagde ud med en historisk gennemgang af JS’ens ret hårde opvækst, og hvad der er kommet til nu her i ES5  og hvad der er på vej i ES6 (også kaldt ES.Next).

Lea Verou tæskede alle i salen igennem med Regular Expressions og benyttede denne fantastiske app til at gennemgå syntaksen for hvad der også kaldes ASCII Puke. Godt udgangspunkt hvis man lige skal ha’ teknikkerne støvet af.

Steven Souders - performance freak fra google talte igen igen om performance ved javascript snippets. 3. parts scripts som facebook likes, twitter, reklame banner osv. man kan ha kørende på sit site. Problemet er at man så ikke længere har fuld kontrol over performance og er de dårlig skruet sammen kan de blokere for eget indhold.

Et eksempel var et stort amerikansk nyhedssite, der i Kina havde loadtider mellem 20-30 s per side. Det var så fordi de havde  inkluderet twitter scripts i headeren så alt deres andet indhold skulle vente på at den timede ud – twitter er blokeret i den store kinesiske proxy :)

Eric Bidelman fra Google (og contributor til HTML5Rocks) viste ’10 Things You Didn’t Know HTML5 Could Do’ og jeg må sige han havde et par nye tricks med. Det er dog stadigt i de seneste builds af Webkit (Canary), men det er spændende at se lidt af fremtiden og hvor meget energi browserproducenterne lægger i disse features. Live media streaming, filesystem input output, WebGL/3D, GamePad API for spilkonsol input til spiludviklerne. Jowjow det bliver taget seriøst.

Et frisk pust sidst på eftermiddagen var to ultra geekede youtube udviklere, der havde sneget sig ud fra Google bunkeren. Den ene sidder med flashudgaven af deres player og den anden er devlead på HTML5 udgaven. De goof’ede en del rundt på scenen og afspillede youtube-katte-videoer, men gav også en spændende indsigt i deres performancearbejde og hele Flash vs. HTML5 snakken.

Slides fra konferencen bliver offentliggjort løbende eller fang #fluentconf på twitter.

O’REILLY Fluentconf 2012: Dag 1

Så er jeg landet i San Fransisco til første dag af O’reillys nye konference ‘Fluentconf‘. Tagline er Javascript & Beyond, så det er 3 dage med 2 spor og masser af spændende javascript relateret – alt fra mobil til 3D spil direkte i browseren.

Det bliver spændende at følge de næste dage, og jeg skal nok samle lidt op her på bloggen  - og smide et par highlights.

Her kommer lige lidt stemningsbilleder.

This slideshow requires JavaScript.

Lær af Instagrams designtricks

Instagram kan meget mere end sælge deres app og deres 30 millioner brugere til en absurd høj pris til Facebook.

De har også fanget værdien i at kunne koble brugergrænsefladedesign og teknisk gennemtænkt design, til en app, der sætter standarder for brugervenlighed.

Få andre apps med så stort behov for båndbredde har så hurtigt og smertefrit et interaktionsdesign. Meget få ventesituationer og umiddelbar feedback kendetegner interfacet, der dermed lever op til den vigtigste brugervenlighedsregel: Gør interfacet tilgængeligt – og gør det hurtigt.

Hemmeligheden: Instagram forsøger at forudsige, hvad du vil gøre og hvis du handler hurtigere end den kan følge med, så “lader den bare som om”.

Se Fastcodedesigns artikel om de tre hvide løgne bag Instagrams lynhurtige brugergrænseflade: http://www.fastcodesign.com/1669788/the-3-white-lies-behind-instagrams-lightning-speed

Lars Christensen

ProductOwner skole – Hvad forventes af en ProductOwner?

ProductOwneren er måske den vigtigste person for løsningens succes. Umiddelbart vil man tro, at Scrummasteren er vigtigst, men her er jeg ikke enig. Scrummasterens fokus er at sikre den bedst mulige proces i udviklingsforløbet ved at fascilitere Scrumteamet og ProductOwneren. ProductOwneren har ansvaret for at levere forretningsmæssig viden og prioritere opgaver, og derfor mener jeg at løsningens succes afhænger af denne person.

Men hvad kræver det så, når man er ProductOwner? Umiddelbart 3 ting:

  • Tid
  • Adgang til forretningsmæssig viden
  • Autoritet

Inden vi dykker ned i disse 3 elementer, så vil jeg kort forsøge at beskrive de 2 syn, der er på ProductOwneren, fra hhv scrumteam og forretningen.

Læs resten